Prinsegemalens elskede gravhund Evita så sig i pinsen så sur på en livgarde ved Fredensborg Slot, at den for i flæsket på ham. Flere politikere mener, at hunden bør aflives.

SE OGSÅ
  • SE BILLEDERNE: Så farlige er prins Henriks gravhunde
  • SE BILLEDERNE: Her er Margrethe og Henriks bidske hunde


  • - Selv Prins Henriks hund må opføre sig ordentligt. Der er ikke forskel på at være en kongelig og en almindelig hund, siger Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne til bt.dk.

    Og det giver Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) ham ret i.

    - De stramninger, vi er blevet enige om, gælder alle hunde.

    Der er her bl.a. tale om, at det skal være nemmere at aflive en hund, hvis den har skambidt andre dyr eller mennesker.

    Desuden er fremsat forslag om, at kamphunde skal bære mundkurv. Og selvom den 11-årige gravhund Evita ikke ligefrem er et muskelbundt, så mener dyrevelfærdsordfører fra Dansk Folkeparti Marlene Harpsøe alligevel, at der kun er to alternativer.

    - Enten skal den bære mundkurv, eller også skal den aflives. Der er ingen grund til, at prinsehunde skal behandles anderledes, end man ellers ville have gjort, siger hun til bt.dk.

    LÆS VIDERE NEDENFOR

    Ikke første gang
    Det er ikke første gang, at en af Prins Henriks gravhunde ser rødt. I februar sidste år gik det ud over garden Nikolaj Fogh. Han blev så slemt tilredt af hundens bid, at han måtte tage sygeorlov i tre uger.

    - Det er bekymrende, når det ender med, at to garder skal på sygehuset, siger Marlene Harpsøe.

    Også SF's dyrevelfærdsordfører mener sagen er helt uacceptabel.

    - Hvis det er den samme hund, der igen har bidt en garder til blods, er det nødvendigt at aflive den. Man må simpelthen aflive kræet, hvis man ikke har styr på den, siger hun.

    Noget som Bjarne Laustsen er enig i.

    - Her er det ejeren, den er gal med. En hund kan udvikle sig fra at være et roligt kæledyr til at være aggressiv. Er man en ansvarlig hundeejer, så skal den helt sikkert aflives, forklarer han.

    SE OGSÅ
    • SE BILLEDERNE: Så farlige er prins Henriks gravhunde
  • SE BILLEDERNE: Her er Margrethe og Henriks bidske hunde