Ifølge den danske ambassade i Dubai er Prins Joachim ikke skilt fra Alexandra - men skal dog giftes med Marie Cavallier d. 24. maj i år.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det kan godt være Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i mandags fik en søn med prinsesse Marie Cavallier, som han har været gift med siden d. 24. maj sidste år. Men ifølge den danske ambassade i Dubai i de mellemøstlige Forenede Arabiske Emirater er det stadig grevinde Alexandra, der er hans udkårne.

På ambassadens hjemmeside www.dtcdubai.um.dk har man fra 4. april 2005 og indtil i går kunnet læse, at Prins Joachim og Alexandra er gift. Ved siden af teksten var der tilmed et billede af de to i armene på hinanden.

Den sjuskede svipser blev rettet i går, efter B.T. opdagede den.

- Det er selvfølgelig en beklagelig fejl. Og vi er da kun glade for, at I gør os opmærksom på den, siger generalkonsul på ambassaden i Dubai, Thomas Bay. Han undrer sig over miseren, da de på ambassaden for nylig tjekkede hjemmesiden igennem for ting, der trængte til at blive opdateret.

- Jeg ved ikke, hvordan vi kunne overse det. Vi har en, der er ansvarlig for hjemmesiden, men det er selvfølgelig i sidste ende mit ansvar, forklarer Thomas Bay.

Han tilføjer, at de igen vil gå hele hjemmesiden igennem for at se, om der er andre alvorlige fejl, de har overset.

Og det må de hellere få gjort snarest. For selv om de nu har rettet teksten har der sneget sig en ny fejl ind.

Ifølge den nye tekst er Prins Joachim endnu ikke gift med Marie Cavallier. Først d. 24. maj i år ringer bryllupsklokkerne for prinsparret. Dermed er den lille ny altså født uden for ægteskab - noget der bestemt ikke passer ind i den kongelige tradition.

Tjek selv, hvornår den fejl bliver rettet, på ambassadens side med præsentationen af prins Joachim (på engelsk): www.dtcdubai.um.dk/en/menu/AboutDenmark/ TheRoyalFamily/HRHPrinceJoachim/