Knap hver tiende dansker dør alene. Nogle af dem ligger i dagevis eller flere måneder, før lugten afslører, at de ikke længere er blandt de levende. Ida Holst har efterforsket historien bag 11 skæbner, der døde uden familie.
Knap hver tiende dansker dør alene. Nogle af dem ligger i dagevis eller flere måneder, før lugten afslører, at de ikke længere er blandt de levende. Ida Holst har efterforsket historien bag 11 skæbner, der døde uden familie.Dødens skraldemænd - de fjerner din døde nabo
B.T. bringer her, med tilladelse fra Ida Holst, fem af historierne. Læs mere på www.idaholst.urbanblog.dkKLIK DIG VIDERE OG LÆS OM FEM DANSKERE, DER DØDE I ENSOMHED
Det lugter i opgangen på Amager. Af død. Mens naboerne fortsætter deres egne liv, har lejlighedens 65-årige mandlige beboer forlængst sagt farvel til livet. Helt alene. Ikke savnet. Ikke manglet. I tre måneder.
Først da lugten bliver for meget, bliver politiet kaldt til lejligheden. Her bliver de mødt af et fuldstændig mumificeret lig. Manden var spinkel, så i stedet for at være gået i fuldstændig forrådnelse er han tørret ind. Så knoglerne kan ses gennem den tynde, næsten sorte hud.
'Énspændertypen'
- Han var énspændertypen, siger politiassistent Brian Hansen fra Station Amager, der netop har fået sagen på sit skrivebord.
Politiassistenten er ekspert i de nogle gange makabre og triste sager om dødfundne, der døde alene. I det interne politisprog er hans titel 'dødemand'. Det er ham, der forsøger at identificere de dødfundne og finde pårørende.
I de fleste tilfælde er det ligetil. Men i sagen om den 65-årige mand er det endnu ikke lykkedes.
- Jeg har prøvet at komme i kontakt med hans søn, der er vognmand. Men han er ikke vendt tilbage. Og moderen har ikke set sønnen i 18 år. Jeg satser på, at han selv henvender sig, men ellers er det også mig, der skal begære en offentlig bisættelse, fortæller Brian Hansen.
Ligger i dagevis
Vi møder ham på Retsmedicinsk Institut i København sammen med læge Christina Jacobsen, der obducerer døde. Ofte har de ligget døde i flere dage eller længere, når hun får dem.
- Det sker jævnligt. Særligt efter helligdage, siger hun.
Dem, der ligger rigtig længe, er ofte folk, der er psykisk syge eller har et misbrug. Og deres lejligheder bærer ofte præg af det kaos, som deres liv har udviklet sig til.
Det er bunden af samfundet, som Brian Hansen og Christina Jacobsen oplever. Det kan lyde som et departement for død uden mange solstråler.
- Men vi har jo nogle andre succeskriterier. En obduktion kan fastslå dødsårsagen, og man har jo også samtaler med pårørende og kan give dem en ro ved at fortælle, hvordan det er sket. Og hvis det er en drabssag, kan vi jo bidrage til, at sagen bliver opklaret. Man kan sige, at vi er de sidste, der passer på dem, siger Christina Jacobsen.
Både hun og Brian Hansen afviser, at de tager de triste sager om folk, der dør alene, med sig hjem – og spekulerer på, om de selv risikerer at dø alene.
Mere opmærksom på lugt
- Men jeg er måske nok lidt mere opmærksom på, om der er en særlig lugt i opgangen, siger Christina Jacobsen, mens 55-årige Brian Hansen supplerer:
- Vi har bare et andet forhold til død. Nu er jeg jo gift. Men man kan da se, at enlige, fraskilte mænd i 50erne er i en farlig alder, hvor man kan forfalde til druk, siger han og fortæller, at han har set eksempler på dødfundne mænd, der pludselig er 'faldet ned i en hul' efter at have mistet job og kone. Og er havnet i hans bakke med 'dødesager'.
Undrer sig over naboer
Brian Hansen kan godt en gang imellem undre sig over, at naboerne ikke reagerer tidligere. Da han stadig kørte patruljevogn, blev han sendt ud til en ejendom, hvor han nede fra gaden kunne se nogle underlige sorte pletter på persiennerne på første sal.
- Og da jeg kom ind i opgangen, kunne jeg straks lugte, at her er en død. Han lå i sin seng, og det sorte på lamellerne var fluer. I det tilfælde kan man godt undre sig over, at naboerne ikke reagerer tidligere. Vi har mange gange nok i os selv. Da jeg var dreng, kom man hinanden mere ved. Men sådan er det ikke i dag, siger Brian Hansen.
Samfundet svigter
Christina Jacobsen er enig.
- Specielt med de grupper af psykisk syge, hvor man ser deres lejlighed, kan man da godt spekulere lidt over, hvordan samfundet svigter og tænke, at det da er utroligt, at en person kan leve sådan, uden at nogen griber ind, siger hun.
KLIK DIG VIDERE OG LÆS OM FEM DANSKERE, DER DØDE I ENSOMHED
Dødens skraldemænd - de fjerner din døde nabo
De døde i ensomhedPreben Carlo Jensen
77 år. Fik studentereksamen, men aldrig en længerevarende uddannelse. Hans gamle kollega fra KTAS fortæller, at Preben var en enspænder og ensom. Han boede med sin mor, og efter hendes død blev han i lejligheden. Preben kom det meste af sit liv i Studenterforeningen og var medlem af både seniorrådet og studenterkoret. Hans overbo fortæller, at man ofte kunne høre ham synge i lejligheden. En dag faldt han på gaden, men blev sendt hjem fra hospitalet efter få dage. Han levede af småkager og vand, som var det eneste, han havde. Efter en måned fandt overboen ham ved hoveddøren. Hun prøvede at få ham indlagt, men han var ikke syg nok, lød svaret. Hun kæmpede for at hjælpe, men efter endnu en måned sov Preben ind. Otte mennesker mødte op til bisættelsen.
Dødens skraldemænd - de fjerner din døde nabo
Finn Koldbæk69 år. Klunser, kræmmer og ågerkarl. Ugift og ingen børn. Rejste som stort barn rundt med et cirkus. Senere kom han ud at sejle og fik set hele verden. Finn, der levede et frit og farverigt liv med lidt for mange øl og cigaretter, kom indimellem på kant med loven og havnede i fængsel. Han boede i højhuset på Peder Lykkes Vej på Amager, og hans ven, Allan, fortæller, at mange var lettede, da han døde, for de skyldte ham penge. Finn tog 25 pct. i renter hver måned. Der kom 12-14 personer til bisættelsen, og en ven sørgede for en kasse øl pr. mand.
Dødens skraldemænd - de fjerner din døde nabo
Ammar Allouache70 år. Fra Algeriet. Uddannet mekaniker. Ugift, ingen børn. Kom til Danmark i 1960erne, hvor han fik arbejde hos Citroën. Boede på klubværelser på Nørrebro det meste af sit liv. Blev psykisk syg og boede i sine sidste leveår i Dronning Caroline Amalies Hus i Gothersgade. Hans mangeårige ven, Youceff, beskriver afdøde som venlig, men en særling, der helst holdt sig for sig selv. I huset var han udadvendt, havde sans for humor og var vellidt. Lige til det sidste ringede han jævnligt til sin familie i Algeriet, selv om han ikke havde set dem i 40 år. 100 mennesker mødte op til begravelsen, og der blev samlet 6.000 kr. ind til en gravsten.
Dødens skraldemænd - de fjerner din døde nabo
Grethe Corneliussen72 år. Uddannet syerske. Gift to gange, men begge ægtefæller døde. Kom i de sidste leveår på værtshuset 'Fuglereden' på Frederikssundsvej. Her havde hun sit netværk. Der var mange, der svigtede, da Grethe blev syg, måske fordi de ikke magtede det. Men hendes bedste ven var der til det sidste, og han holdt hende i hånden, da hun døde af knoglekræft. Sørgede for, at hun fik en smuk bisættelse, og 10 personer mødte op – alle fra 'Fuglereden'.
Dødens skraldemænd - de fjerner din døde nabo
Erik Otto Jensen70 år. Arbejdede som tolder og fik senere, pga. tuberkulose, et skånejob på Carlsberg. Var gift med Gerda i 28 år. Hun tog sit eget liv et halvt år, før Erik drak sig ihjel. Nabokonen fortalte, at Gerda var sød og smuk, men ingen brød sig om Erik. Han var grov overfor alle. Gerda havde en søn fra et tidligere ægteskab, men Erik brød sig ikke om ham, fordi han havde en lang uddannelse. Erik og Gerda kom meget på værtshuset 'La Strada' på Gammel Køge Landevej. Stamgæsterne var glade for Gerda, men kun én kvinde talte positivt om Erik. Ingen kom til hans bisættelse. Kvinden på værtshuset ville gerne være kommet, men hun vidste ikke, at han var død.
