Hver gang en kunde trådte ind i lokalerne hos 'A-gruppen' - det eksklusive bordel på Sankt Kjelds Plads i København - tjente bordellets ejer Anni Fønsby 100 kroner.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det bekræfter flere ansatte i bordellet og Anni Fønsbys bedste veninde over for B.T. Og løfter dermed sløret for den sag, der foreløbig har kostet den danske kendis en varetægtsfængsling til foreløbig 11. maj.

Politiet sigter Anni Fønsby for en fortjeneste på 7,9 mio kr. ved driften af bordellet i København samt to bordeller i Odense og Ringsted. Dertil kommer et uopgjort beløb fra driften af bordeller i seks andre byer.

Se BILLEDERNE
  • Anni og Erik - Danmarks skandalepar nummer 1


- Anni får kun omsætning via entréen på 100 kroner. Og hvad der derefter sker imellem pigen og kunden, har Anni ikke noget at gøre med, siger Anni Fønsbys veninde Camilla. Hendes udlægning er identisk med, hvad flere ansatte på stedet har fortalt B.T.

Læs mere nedenfor

Metode indført efter dom
Metoden med at opkræve entré indførte Anni Fønsby, efter at hun i 2004 havde modtaget en betinget dom for rufferi. Det var en fremgangsmåde, hun ifølge veninden og ægtemanden Erik Damgaard troede var lovlig. Lige indtil fælden klappede i sidste uge.

- Jeg var i god tro, da Anni fik lov at åbne et sted kort efter, at hendes første sag var overstået. Hun fik at vide, at den måde, hun gjorde det på, var lovlig, og politiet kom ikke, forklarede Erik Damgaard, da han fredag blev løsladt efter et grundlovsforhør.

Politiet kom dog i stor stil torsdag, anholdt parret og beslaglagde store mængder af dokumenter efter deres ransagning på de mange bordeller og privatadresser. Hvad politiet fandt, holdes fortsat hemmeligt, og derfor er det uvist, om man kan dokumentere en anden indtjening end entré-indtægten på 100 kr. pr. bordel-kunde. Den entré kan i sig selv også være ulovlig, vurderer de juridiske eksperter, B.T. har talt med. Et helt centralt princip i dansk lov er, at man ikke må tjene penge på andres salg af seksuelle ydelser.

Ulovligt at tjene på andre
Det er ikke i sig selv ulovligt at være prostitueret i Danmark, hvis indtægterne bliver opgivet til skattevæsenet. Men det er ulovligt at tjene på, at andre driver prostitution.

Det er altså ulovligt at være bordel-mutter eller -fatter, hvor man sørger for, at prostitutionen finder sted. Skal man være prostitueret, skal man gøre det for sig selv for egen regning og risiko eller i et ligeværdigt kollektiv. Man må ikke sætte andre i gang med det.

Men flere rufferisager har vist, at det i praksis kan være svært at trække snorlige grænser i rufferiets gråzoneområde. Eksempelvis hvis en 'afgift' til bordellets ejer kreativt bliver skjult som et medlemskab af en klub eller lignende.

LÆS OGSÅ
  • Anni og Erik vader i skandaler
  • Anni betalte rockere
  • Anni er Eriks seksuelle fantasi
  • Erik Damgaards nedtur