35 milliarder kroner. Så meget tjente A. P. Møller på en yderst fordelagtig aftale med Bendt Bendtsen i 2003.

35 milliarder kroner. Så meget tjente A. P. Møller på en yderst fordelagtig aftale med Bendt Bendtsen i 2003.

Mærsk tjente 35 mia. på Bendtsen-aftale - i dag får Bendtsen gode ben af Mærsk

KLIK DIG VIDERE OG SE HVILKE PROBLEMER BENDTSEN STÅR MED I KØLVANDET PÅ DEN SENESTE TIDS MANGE AFSLØRINGER

Først fik Mærsk en guldrandet aftale med Bendt Bendtsen om billig adgang til dansk olie, som Mærsk siden har tjent milliarder på. Nu får eks-minister Bendtsen gode ben af Mærsk i form af bestyrelsesposter.

Mærsk har ikke blot givet Bendt Bendtsen en bestyrelsespost i den Mærsk-ejede virksomhed Esvagt. Bendtsen har samtidig fået et konsulentjob i 'Den Maritime Fond', hvis formand er skibsreder og underdirektør Knud Pontoppidan fra Mærsk.

B.T. kan i dag afdække, at Pontoppidan og Bendt Bendtsen ikke blot har spillet golf sammen. Pontoppidan er både central 'chef-lobbyist' i Mærsk, hvor hans job bl.a. er at have kontakt til og påvirke politikere. Samtidig har Pon-toppidan siddet i Bendtsens rådgivende erhvervsgruppe.

Kanon aftale

Og påvirke Bendt Bendtsen har Mærsk i den grad haft held til: I 2003 lykkedes det Mærsk at forhandle en aftale på plads med Bendt Bendtsen, der gav selskabet adgang til at udvinde danske olie i Nordsøen til uhyre lave priser. Aftalen var så attraktiv, at Mærsk siden – på grund af stigende oliepriser – på kun fire år har tjent ekstra 35,8 milliarder kroner på den ekstremt billige adgang til olien, viser tal fra Skatteministeriet.

- Vi undrede os over flere elementer i olieaftalen. Vi undrede os over, at fordelingen mellem olieoptageren og samfundet ikke gav mere politisk diskussion, siger Jørgen Birk Mortensen, der er lektor i økonomi på Københavns Universitet, og på det tidspunkt var en af de økonomiske vismænd.

Aftalen mellem Mærsk og Bendtsen tog udgangspunkt i, at en tønde olie kostede 22 dollar – men få år senere nåede prisen på en tønde 143 dollar pr. tønde. Eksperter mener, at A. P. Møller scorer en uhørt stor del af gevinsten på den stigning - i modsætning til f.eks. Norge, hvor samfundet og olieselskaberne deler gevinsten, når olieprisen stiger.

Garanti mod skattestigninger

Samtidig fik Mærsk en 44 års garanti mod skattestigninger. Vedtager Folketinget en skattestigning, der rammer Mærsk, har Bendtsen på statens vegne forpligtet sig til, at rederiet skal have hver eneste krone tilbage.

- Vi undrede os over, at man ikke diskuterede, hvad der ville ske, hvis olieprisen steg. Vi undrede os også over, at aftalen gav A.P. Møller krav på kompensation krone for krone, hvis skatterne steg. Desuden var oplysningerne til Folketingets energiudvalg uoverskuelige. Lige pludselig var aftalen færdig, og det var umuligt at få rettet detaljer i den, siger Jørgen Birk Mortensen.

Lynhurtigt underskrift

Mod sædvane mødte Bendtsen op med et meget lille forhandlingshold - og aftalen, der gælder helt frem til 2047 blev usædvanlig hurtigt underskrevet. Mærsk stillede med et meget velforberedt hold, og forhandlingerne blev bl.a. tilrettelagt af Bendtsens golfven, direktør Knud Pontoppidan.

Iagttagere mener, at Mærsk lavede et nummer med Bendt Bendtsen ved fra starten af forhandlingerne at bilde ham ind, at det var nødvendigt at forhandlingerne blev holdt i en meget lille kreds for at sikre total hemmeligholdelse, så det ikke påvirkede kursen på A. P. Møller-aktien.

- Det var afgørende for Bendt Bendtsen, at han ikke lagde sig ud med A. P. Møller, som er en stor bidragyder til De Konservative, siger Socialdemokraternes daværende energiordfører Svend Auken.

Dybt fortrolige forhandlinger

- Forhandlerne fra Esplanaden overbeviste Bendtsen om, at det var nødvendigt, at forhandlingerne var dybt fortrolige.

Derfor inddrog han slet ikke så mange eksperter og rådgivere, som man normalt ville gøre, og vi andre fik heller ingen informationer.

A. P. Møller mødte derimod meget velforberedt op. Og de fik overtalt Bendtsen til at indføre et individuelt skattestop for rederiet. Det er en ydmygende aftale. Jeg mener ikke, det skyldes, at Bendtsen er uhæderlig, men at han har været meget benovet over A. P. Møller, siger Svend Auken.

Mere skade end gavn

I bogen 'Mærsk - manden og magten' fremhæves golfvennen Pontoppidans centrale rolle:

- For A.P. Møller gjaldt det om at få overbevist politikerne om, at de kunne gøre mere skade end gavn for den danske olieproduktion ved at stramme skatten for meget. I spidsen for arbejdet stod direktør Knud Pontoppidan fra bestyrelsesformandens sekretariat. På grund af sine tætte kontakter til Økonomi- og Erhvervsministeriet den nok stærkeste politiske rådgiver i A.P. Møller-koncernen, skriver de tre forfattere.

- Det er tåbeligt, at regeringen ikke sørgede for en bedre beskatning af olieindtægterne. Selskaberne har fået alle omkostninger betalt. De har fået den fortjeneste, de regnede med. Resultatet af prisstigningerne har de fået foræret uden at røre en finger, siger Enhedslistens erhvervsordfører Frank Aaen.

KLIK DIG VIDERE OG SE HVILKE PROBLEMER BENDTSEN STÅR MED I KØLVANDET PÅ DEN SENESTE TIDS MANGE AFSLØRINGER

Mærsk tjente 35 mia. på Bendtsen-aftale - i dag får Bendtsen gode ben af Mærsk

Brud på våbenloven
Det skete der:

Bendt Bendtsen bad i 2007 sin ministerchauffør, der ikke har jagttegn hente en jagtriffel hos Bendt Bendtsen på Fyn, så den stod klar, når ministeren kom hjem fra udlandet. Når riflen ikke blev brugt, stod den ofte med ammunition i et ulåst træskab på ministerkontoret.

Bendts problem:

Det er ulovligt at køre rundt med våben uden jagttegn. Riflerne skal desuden opbevares i et godkendt aflåst våbenskab. I værste fald kan brud på våbenloven give to års fængsel. Bendt Bendtsen har indrømmet brud på våbenloven. Fyns Politi vurderer at Bendt Bendtsen står til en bøde på 4.000 kroner.

Mærsk tjente 35 mia. på Bendtsen-aftale - i dag får Bendtsen gode ben af Mærsk

Gratis biler
Det skete der:

I 2003 og 2006 lånte Bendt Bendtsen gratis en VW Sharan og en VW Touran af SMC-biler, Skandinavisk Motor Co., i to gange 14 dage til private ferierejser i udlandet. Det er samme leverandør, der i 2004 og 2006 leverede Bendt Bendtsens nye ministerbil af typen VW Phaeton. Bendt Bendtsen afviser selv at have valgt denne ministerbil – det blev besluttet af chaufføren, siger han. Dokumenter tyder imidlertid på, at Bendtsen selv traf beslutningen.

Bendts problem:

Det er ikke tilladt for embedsmænd og ministre at modtage gaver ud over lejlighedsgaver som en bog eller en flaske vin til fødselsdage. Sagen kan blive alvorlig, fordi Bendt Bendtsen har modtaget gaver fra et firma, der efterfølgende har modtaget en betydelig ordre. Fyns Politi efterforsker sagen. Bendt Bendtsen har selv overfor SKAT erkendt, at han har lånt bilerne. Det besluttes nu, hvorvidt og hvordan han skal beskattes.

Mærsk tjente 35 mia. på Bendtsen-aftale - i dag får Bendtsen gode ben af Mærsk

33 golf- og jagtture
Det skete der

Bendt Bendtsen har i sin ministertid været på mindst 33 jagt- og golfture betalt af store danske virksomheder som Carlsberg, Danisco og Danfoss – jagtturene alene hver koster 15-20.000 kroner. Oven i det har den tidligere erhvervsminister været på 30 jagt- og golfture af mere privat karakter, hvoraf flere er betalt af virksomheder.

Problem

Bendt Bendtsen er politianmeldt for at modtage bestikkelse og for overtrædelse af forvaltningsloven, fordi ministre ikke må modtage andet end lejlighedsgaver. Ifølge forvaltningsretseksperter må Bendt Bendtsen ikke modtage gratis ture, der har karakter af gaver, fordi der dermed skabes tvivl om Bendtsens habilitet. Pointen er, at ministre ikke må siges at stå i gæld til virksomheder, og der må ikke rejses tvivl om, hvorvidt embedsmænd eller ministre er 'i lommen' på virksomheder, de lovgiver om. Folketingets Ombudsmand har bedt ministeriet om en redegørelse i sagen.