(Opdateret) Kort før frokost blev Bendt Bendtsen kørt til hospitalet med et ildebefindende.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kort før frokost blev Bendt Bendtsen kørt på hospitalet. Han havde fået et ildebefindende inde på Christiansborg under tirsdagens gruppemøde.

Bendt Bendtsens kone er netop ankommet til hospitalet, men ville ikke kommentere mandens tilstand. Hun så meget urolig ud for sin mand.

Hendes ledsager var dog lidt mere meddelsom.

- Han har det godt, sagde den mandlige ledsager.

Ifølge kilder på stedet kunne han selv gå ned til ambulancen.

- Bendt Bendtsen fik det dårligt under et gruppemøde. Pludseligt rejste han sig op under mødet og sagde, at han havde det skidt. Så gik vi med ham hen ad gangen, og tilkaldte for en sikkerhed en ambulance. Vi gik så ud på trappen foran Christiansborg hvor han hele tiden stod og ventede, fortæller de konservatives pressechef Rikke Egelund til bt.dk

- Folk har spurgt om han faldt om – og det har han altså ikke – han har hele tiden stået på egne ben. Mike Legarth er nu kørt med ham på Rigshospitalet, hvor han er indlagt til et tjek, og han har det efter omstændighederne godt. Han har tidligere haft problemer med hjertet, og det er derfor, at vi er så forsigtige, siger Rikke Egelund til bt.dk.

LÆS OGSÅ
  • Bendtsen aflyser motorcykeltur


Bendtsen har gennem de sidste par uger været i mediernes søgelys efter B.T.'s afsløring om at den konservative tidligere vicestatsminister blev meldt til politiet for bestikkelse.

Anledningen var, at han har ladet sig invitere på 33 dyre jagt- og golfrejser, betalt af landets største virksomheder.

Der er endnu ikke mange detaljer om, hvad der er sket med den tidligere vicestatsminister og konservative formand, men han måtte støttes af folk fra den konservative pressetjeneste og virkede tilsyneladende omtåget, inden han blev kørt væk i ambulancen.

Den 55-årige Bendt Bendtsen har i årevis døjet med hjerteproblemer.

Opdateres...