Nu er det slut. Efter 60 episoder har Frank efterhånden gennemlevet alle tænkelige og utænkelige problemer, og nu er både han og Casper klar til at lægge de glade 'Klovn'-dage bag sig og kaste sig ud i nye projekter.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Der er ikke noget bedre end at se et 'Klovn'-afsnit med lidt alkohol i blodet.

Med den kommentar begynder Frank, Casper, Mia og de andre faste 'Klovn'-skuespillere at dele øl ud til de fremmødte fans i kælderen under Bryggeriet Apollo på Vesterbro - 'Klovn'-øl som Frank og Casper i samarbejde med bryggeriet har udviklet.

Og der var hårdt brug for noget at stimulere nerverne med, da 3. sidste afsnit af 'Klovn' tonede frem på skærmen i forbindelse med udgivelsen af sjette og sidste sæson 'Røvtur'.

Uden at afsløre for meget bliver episoden 'Et krus for et knus' mere tæerkrummende end noget tidligere afsnit, hvilket makkerparret udmærket er klar over:

- Vi brugte tre år på at få det afsnit til at hænge sammen på grund af en meget kontroversiel scene, siger Frank, der som sædvanlig er skyld i, at man som seer næsten må knibe øjnenensammen af bar forlegenhed.

LÆS OGSÅ
  • Casper Christensen: Glad for strip og bange for 'Vild med Dans'
  • 'Klovn' er tilbage - på røvtur
  • Her pisser Klovn på Island


  • For gamle til Zulu
    Med dvd-udgivelsen af 'Røvtur' er det uigenkaldeligt slut. Frank og Casper har nydt tiden, men er efterhånden løbet tør for flere problemer at udsætte den stakkels Frank for, og mener derfor, at tiden er til at´komme videre.

    - Der begyndte at gå længere tid mellem, at vi fik lavet gode afsnit, så vi slutter, mens det stadig er sjovt. Vi føler os egentlig også selv lidt for gamle til Zulu, så vi rykker videre, siger Casper og afviser ikke helt tanken om en fremtid på TV2's senior-kanal Charlie i makkerskab med Frank.

    Hvad nu Frank og Casper?
    Om Frank og Casper kan undvære hinanden i arbejdsmæssig forstand fremover er utænkeligt, men resten af 2009 skal Frank ud og prøve kræfter alene.

    - Jeg har lavet stand-up sideløbende med 'Klovn', og nu bringer jeg det altså op på et lidt højere niveau, og jeg glæder mig enormt meget siger Frank om det oneman-show, han har premiere på til september.

    For Caspers vedkommende står den nærmere fremtid på 'flere projekter', som han selv beskriver det, men præcis hvad projekterne består, er ikke til at lokke ud af ham.