Josef Fritzl mistænkes for at stå bag fire uopklarede pigemord i Øtrig. En af pigerne har en slående lighed med hans datter Elizabeth.

73-årige Josef Fritzl blev torsdag idømt livsvarigt fængsel på en sikret institution for psykisk syge kriminelle. Det skete efter at han havde erkendt sig skyldig i drab, indespærring, voldtægt, slaveri og frihedsberøvelse. Nu forsøger politiet i Østrig at afdække det fulde omfang af hans sygelige og morderiske adfærd.

Fritzl er nu mistænkt i mindst fire sager om mord og forsvundne personer, der strækker sig over mere end fire årtier. Det skriver Telegraph.co.uk.

Martina Posch var kun 17 år gammel, da hun blev voldtaget og kvalt på bredden af søen Mondsee i november 1986.

- Martina ligner Fritzls datter. Det portrætfoto er utroligt, siger Alois Lissl, der er politichef i Mondsee-distriktet.

Et andet muligt Fritzl-offer er Anna Neumayer, som også kun var 17 år, da hun blev myrdet med en sømpistol i august 1966. Hendes lig blev fundet mindre end 32 kilometer fra det sted, hvor Fritzl arbejdede.

En tredje sag hvor politiet undersøger forbindelsen til Josef Fritzl, er sagen om mordet på 16-årige Julia Kuehrer, der sidst blev set i juni 2006 i Pulka, omkring 100 kilometer fra Fritzls hjem.

Herudover undersøger detektiver, om Fritzl har noget at gøre med sagen om den 20-årige prostituterede kvinde Gabriale Superkova, der blev brutalt myrdet i august 2007. Hendes lig blev fundet i Moldaustausee sø i nærheden af den østrigsk-tjekkiske grænse på et tidspunkt, hvor Josef Fritzl var på ferie i området.

Læs mere nedenfor

Flittig sex-turist i Thailand
At Fritzl allerede var ond over for kvinder inden han indledte den systematiske tortur af sin egen datter, er der ingen tvivl om. I 1967 blev han dømt for voldtægt, men tilbragte mindre end et år i fængsel. Hans uddåd blev slettet fra registrene 15 år senere, og derfor var der ingen der fattede mistanke, da hans datter Elizabeth forsvandt i 1984.

Siden historien om, hvordan Josef Fritzl indespærrede, voldtog og avlede børn med sin datter i sin dertilindrettede kælder, er flere kvinder trådt frem med beskyldninger om overgreb fra sexmonsteret.

De omfatter blandt andet den nu 65-årige Marie Neubauer, der siger, at Fritzl tiltrængte sig adgang til hendes hus og forsøgte at voldtage hende på græsplænen. Mindst en anden kvinde siger, at hun blev voldtaget af Fritzl i 1967, men at hun var for flov til at anmelde det.

I kraft af sit job som Ingeniør rejste Josef Fritzl en del, og var flere gange udstationeret i Indien og Luxemborg. Han var desuden også regelmæssig sexturist i Thailand, hvilket øger muligheden for flere ofre spredt rundt om i verden.