Det 74-årige sexuhyre Josef Fritzl blev torsdag idømt fængsel på livstid i psykiatrisk forvaring. Dommen faldt efter en fire dage lang retssag, hvor han onsdag tilstod samtlige anklagepunkter, der blandt andet lød på slaveri, incest og mord.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Jeg angrer af hele mit hjerte, hvad jeg har gjort mod min familie. Jeg kan ikke gøre noget ved det, jeg har gjort, men hvis det er muligt, vil jeg prøve at begrænse skaderne.

Sådan sagde Josef Fritzl lige før han i formiddags blev ført ud af retssalen, og juryen gik i gang med at votere over, hvilken dom han skulle have.

Knap et år efter hans datter Elisabeth og deres tre fælles børn slap ud af den hemmelige fangekælder under Fritzls hus, hvor han gennem 24 år holdt hende fanget og voldtog hende op mod 3000 gange, blev Josef Fritzl kendt skyldig i drab ved vanrøgt på sin få dage gamle søn, som han i 1996 nægtede den nødvendige lægehjælp for at han skulle overleve.

Josef Fritzl er dermed kendt skyldig i alle anklager og er blevet idømt fængsel på livstid i psykiatrisk forvaring. Han har overfor dommerne og juryen accepteret sin straf og vil ikke anke den.

BT TV: Kan Fritzl virkelig angre


Josef Fritzl er erklæret skyldig i samtlige anklagepunkter, der lyder på frihedsberøvelse, voldtægt, incest, grov tvang, slaveri og mord.

Josef Fritzl kommer til at afsone sin straf på en institution for psykisk syge kriminelle, hvor han vil komme til at modtage terapeutisk behandling.

Han kan tidligste løslades om 15 år.

Læs videre nedenunder

11 timers optagelser med datteren
De sidste to anklagepunkter, kendte han sig først skyldig i i går, efter at have set en 11 timer lang videooptagelse, hvor datteren Elisabeth fortalte om sit liv i fangenskab blev vist. Elisabeth Fritzl befandt sig også i retssalen, da videoen blev vist. Det var lykkedes politiet at smugle hende ind i retsbygningen uden pressens kendskab.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Elisabeth Fritzl gennem sin advokat sagt, at hun ønskede sin far den maksimale straf.

LÆS OGSÅ
  • Fritzl så babyen dø langsomt
  • BT TV: Fritzl skuler til offentligheden
  • Fritzl erkender sig skyldig i drab


  • Rudolf Mayer har tidligere sagt, at enhver længere dom vil være en livstidsdom for den 73-årige sex-forbryder. Efter onsdagens tilståelse er en livstidsdom nærmest uundgåelig, og netop en livstidsdom er også, hvad anklager Christiane Burkheiser ønsker.

    Det er ikke utænkeligt, at Josef Fritzl kommer til at afsone i særlige faciliteter for mentalt abnorme forbrydere.

    Psykiater Adelheid Kastner, der i en rapport har konkluderet, at Josef Fritzl kan holdes ansvarlig for de forbryderiske handlinger og overgreb han begik mod sin familie i de 24 år han holdte datteren indespærret, sagde til retten onsdag, at Josef Fritzl stadig udgør en fare og derfor bør sendes på en mental anstalt for farlige personer.