Så er det officielt. Sveriges tronarving, kronprinsesse Victoria forlover sig med sin kæreste gennem 7 år, Daniel Westling.

Et gammelt ordsprog siger, at kærligheden overvinder alt. Og det ser nu også ud til at gælde for den svenske kronprinsesse Victoria.

I dag bliver det således officielt meddelt, at hun forlover sig med sin kæreste, Daniel Westling.

Og det royale bryllup kommer til at foregå i forsommeren i 2010, mener de svenske medier at vide.

Victoria og Daniel mødte hinanden tilbage i 2002. Selv om parret tydeligvis har været meget glade for hinanden, har både dronning Silvia og kong Carl Gustav været meget skeptiske overfor deres forhold og Daniel Westling, som hverken har blåt blod i åreerne eller kommer ud af en adelig familie. Han kommer derimod fra en helt almindelig svensk familie.

Den svenske konge har også forbudt sin datter at vise sig offentligt med sin kæreste, og hun har heller ikke måtte tage sin Daniel med, når der skulle hygges i kongefamilien.

Men sidste år vendte kong Carl Gustav og dronning Silvia rundt på en tallerken og godkendte Daniel Westling fuldt og helt. Det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse hinsidan, at de to i dag bliver forlovet - altså ifølge svenske Ekspressen.

Kong Carl Gustav skulle forleden have orienteret den svenske statsminister Frederik Reinfeldt om den forestående forlovelse.