En 15-årig dreng blev truet på livet, efter han og vennerne kastede sne mod en bil i Espergærde.

Fire unge mænd i 15-årsalderen legede ved halv to-tiden natten til søndag med sne på Nørremarken i Espergærde. Mens de unge kastede med sne, kørte en sort bil med tonede ruder forbi dem.

En snebold ramte bilen, hvorefter den bremsede hårdt op, og føreren samt to andre mænd steg ud, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tre af snekasterne stak af, men en 15-årig nåede ikke væk, fordi de tre mænd fra bilen løb hen og skubbede ham omkuld. De sparkede ham 10-15 gange og trådte på hans ansigt.

Den 15-årige råbte, at det ikke var ham, der havde kastet snebolden, og mændene fra bilen sagde, at den 15-årige så måtte få fat i dem, som var ansvarlige. Det kunne han ikke, og mændene hev ham ind i bilen og satte ham på bagsædet. Her udfrittede de ham og holdt en pistol imod hans pande.

- Hvis du ikke får fat i dine venner nu, så nakker jeg dig, råbte manden med pistolen. Den 15-årige endte med at slippe fri, men kun fordi en af de andre mænd i bilen syntes, at pistolmanden gik over stregen og fik ham overtalt til at lægge pistolen.

Mændene i bilen beskrives som 20-25 år - alle med indvandrerbaggrund.



**** DETTE STOF ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****

//Betingelser for aflevering til Ritzaus citattjeneste:

- Stof på Ritzaus citattjeneste er udsendt på ansvar af det citerede/afsendende medie.

- Stof til Ritzaus citattjeneste skal afleveres som færdigredigeret citathistorie (inkl. kildehenvisning) i en sådan form, at Ritzaus abonnenter frit og uredigeret kan anvende hele teksten med kildehenvisning.



//Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste:

- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

- Et citat må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie citatet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der anvender materialet - også hvor afsender måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved aflevering.

- Ritzau må ikke krediteres for citatet eller angives som kilde.

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.