Fire bloggere fortæller om første uges træning med 'Løb dig sund'-kampagnen. Læs hvordan det er gået Vivi Ormstrup Hågensen, Jakob Bring Truelsen og praktikant Rasmus Staghøj i denne uge.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fire bloggere fortæller om første uges træning med 'Løb dig sund'-kampagnen. Læs hvordan det er gået Vivi Ormstrup Hågensen, Jakob Bring Truelsen og praktikant Rasmus Staghøj i denne uge.Løberne blogger om første uges træning
Af Vivi Ormstrup Hågensen5 % fuldført - så er der kun 95 % tilbage
Pyha - så har vi allerede gennemført fem procent af det samlede program, som strækker sig over 10 uger. Det er sgu alligevel meget godt.
Hvor er vi seje - alle os ca. 15.000 'Løb dig sund'-løbere!
Vi har i denne uge fulgt løbetrænerens anbefalinger og løbet tirsdag og torsdag. I dag skal vi så ud på ugens sidste løbetur.
Hvor den første foregik i snestorm og sjap, så var det fuldstændig fantastisk i torsdags. Blå himmel og solskin, og så løb vi nærmest ind i solnedgangen på turen hjem - det var SÅ smukt. Solen, der glitrede på alle træer og buske, der var belagt med en dyne af sne - det smukkeste vinterlandskab simpelthen.
Ja - jeg blev sgu lidt lalleglad af det!
Men AV - AV - AV. Jeg kan uden at overdrive sige, at jeg har kunnet mærke hver en fiber og muskel i hele kroppen - hele ugen (omtrent ligesom Cecilie Beck, på hendes første løbeture, efter Praxis-projektet). Det gør ondt at sætte sig og rejse sig, og det værste man kan gøre er faktisk at sidde i den samme stilling længere tid af gangen.
Men det har jo på den anden side også haft sine fordele, for hvor har jeg dog bevæget mig i denne uge. Netop bevægelse har jo været det bedste middel mod de ømme muskler. Og når Kong Vinter så samtidig har sørget for det smukkeste landskab at trave ture i, og solen skinner fra en skyfri himmel - hvad kan man så ønske sig mere?
Indrømmet - jeg har måske nok haft lidt ondt af mig selv om aftenen, hvor jeg har været træt og det har gjort ondt - men på den anden side er det også bare SÅ fedt, at VÆRE I STAND TIL at have ømme muskler efter løbeturene - så kan man sgu mærke, at den store kropsmotor er blevet sat i gang - og det er endda med et ordentligt kickstart!
Ja, og så har jeg gjort en sjov opdagelse: Jeg har skiftet rolle.
I ved godt, når man sidder i bilen og er ude på en køretur, og man altid ser de der friske mennesker, der er ude at løbe? I ved, uanset om det er snevejr, regnvejr eller blæst?
Og man tænker bare 'Gud i himlen, hvor får de energien fra?!?! - ej det er sgu også for dårligt, at jeg ikke selv er kommet i gang'.
Men ved I hvad?? - Nu er det MIG, der løber i regnvejr, snevejr og blæst. Nu er det MIG, der er fyldt med energi, mens de andre sidder i bilen og kører forbi med dårlig samvittighed - og det er kanon!!
Da mit sygdomsforløb startede for tre måneder siden, ville jeg ALDRIG have gættet på, at jeg skulle sidde her i dag, og være i gang med dette projekt.
Så prøv at tænke på det på din næste løbetur, når du kan mærke, at musklerne værker, åndedrættet er tungt, og du lige skal finde gejsten frem (for vi må jo indrømme, at de første uger er det mere hårdt, end det er sjovt, mens man løber).
Nyd, at det er DIG, der udviser energien og overskuddet til at få dyrket din motion, uanset vejret.
Nyd de lange blikke folk sender dig, fordi de misunder dig din energi, og nyd så følelsen bagefter - når du kommer hjem efter løbeturen og strækker ud, med bevidstheden om, at nu har du gennemført endnu et vigtigt delmål. Din krop er varm, og sveden perler ned over panden, ligesom du tydeligt kan mærke hjertet slå.
Du har taget endnu et skridt mod det endelige mål om 10 uger, og der bliver kortere og kortere vej til målet, for hver dag, der går - og din krop siger tak for indsatsen!
Løberne blogger om første uges træning
Af Jakob Bring TruelsenMan må godt gå ned – men aldrig på udstyr!
I de gode gamle dage der krævede en løbetur et par gummisko, et par fodboldshorts, en gammel forvasket t-shirt og naturligvis et par hvide tennissokker – helst med rød og blå stribe.
Sådan var det – i hvert tilfælde for mig – og det er naturligvis med risiko for at blive kategoriseret som en anakronisme, at bringe sådan noget på banen.
Sådan er det ikke i dag !
Udbuddet af løbeudstyr er imponerende stort, og vi lokkes med den ene lækre udstyrsfeature efter den anden. Som vi naturligvis skal ha’ – fordi det kunne jo være, at det lige gav det sidste i træningen. Og det er jo acceptabelt at gå ned på dårlig form eller med en dårlig dag – men ALDRIG på udstyret.
Og tænk – tanken om bare at løbe i gamle fodboldshorts og en udslidt t-shirt ligger meget fjernt – for det er jo ikke noget med rigtig træning at gøre.
Eller har det ?
Jeg fik i julegave nyt løbetøj af min dejlige kæreste. Jeg vælger at tro, at det er fordi jeg havde ønsket mig det og ikke en skjult hentydning. Og så fik jeg et ur med indbygget GPS. Det er for vildt! Nu kan jeg dybde-analysere mit løb på alle mulige måder, både i Excel og Google Earth og sikkert også mange andre steder.
Mulighederne er mange. Jeg har slet ikke brug for det, men jeg kan og det gør det til godt udstyr og så gør det, det hele meget sjovere. For tænkt hvis jeg kan få min kilometertid bare lidt ned næste gang jeg løber? Eller bare sætte en ny bedre mellemtid ?
Jeg er lidt bagud med mit træningsprogram i denne uge, så det kræver løb både lørdag og søndag for at nå målet. Og det bliver naturligvis i fuld kampuniform med det seneste nye i selvlysende farver, GPS ur, ørevarmer og blinkende lysdioder om armen. Man har vel fulgt med tiden …
Og hvis det er udstyret, der gør, at det er lidt sjovere – så er det fint med mig, al hjælp modtages med glæde. Neongul har altid været min farve og så slipper jeg også for slidskader på utroligt centrale dele af kroppen, jeg fik af fodbold shortsene. Hurra for nyt udstyr!
Løberne blogger om første uges træning
Af Rasmus Staghøj, praktikant på B.T.Ned af bakke - op af bakke
kapitel 2 i Løb dig Sund-udfordringen 'Chefredaktøren vs Praktikanten'
Netop hjemvendt fra en uge med skiløb (og naturligvis med efterfølgende afterski) i Østrig må jeg konkludere, at 'ned ad bakke' desværre fører til 'op ad bakke'.
Den sørgelige erkendelse måtte jeg gøre, da jeg i går var på min første løbetur siden konkurrencen mod min chefredaktør gik i gang.
Jeg troede egentlig, at skiløb (altså alpint og ikke langrend) var godt for konditionen, og af samme grund havde jeg også 'glemt' min løbesko i Danmark. Det skulle dog vise sig at blive en ærgerlig forglemmelse.
På trods af min beskedne kampvægt følte jeg på min 6 km lange – eller korte – løbetur, at jeg for en stund havde byttet krop med min chefredaktør. Og sådan en psykisk vægtstigning på 31 kilo gør det altså ikke ligefrem nemmere at løbe sig sund. Efter blot et par kilometer kunne jeg mærke hvordan fødderne blev tungere og lungerne begyndte at beklage sig.
Og ikke nok med at kroppen ikke kunne følge med, så havde jeg også min kæreste med på løbeturen, og hun havde provokerende meget overskud. Panikken begyndte derfor at melde sig, da det gik op for mig, at jeg sandsynligvis ikke ville kunne følge med hende hele vejen.
Jeg overvejede derfor hvilke muligheder, jeg havde for at slippe for ydmygelsen at tabe til min bedre halvdel. Skulle jeg foreslå, at vi satte os på en bænk ved vandet, (Det var jo Valentins dag) eller skulle jeg fake en skade?
Jeg må desværre krybe til korset og erkende, at jeg valgte den ynkelige løsning. Jeg måtte holde pause pga af smerter i knæet. Ynkeligt, patetisk, tabermentalitet. Jeg ved det godt, men hvad skulle jeg gøre?
Jeg har indrømmet overfor min kæreste, at på trods af at jeg rent faktisk havde begyndende smerter i højre knæ, så var det helt andre aspekter der forårsagede mit stop.
Med andre ord står jeg tilbage med følelsen om, at det er op ad bakke lige nu. Men der er heldigvis ni uger endnu, og i den kommende uge skal den have fuld gas. Jeg skal have løbeskoene på minimum hver anden dag. Jeg lover det.
Og Brüchmann kan bare komme an med de lovede test af påskeæg og lagkager samt ændrede arbejdstider. Min Kipketer-vægt kan klare et par ekstra kilo og om jeg skal arbejde dag eller nat spiller ingen rolle.
Løberne blogger om første uges træning
Af Peter Brüchmann, chefredaktør på B.T.Rumble on the Rambla
kapitel 2 i Løb dig Sund-udfordringen 'Chefredaktøren vs Praktikanten'
OK, overskriften er måske ikke helt præcis, men så har vi da trukket en parallel til det største i boksehistorien: Rumble in the Jungle, da Foreman mødte Ali i Zaire engang i 70’erne.
Her er det journalistikkens svar på Foreman, en chefredaktør med et BMI på 27 (lige i overkanten, siger de kloge), der møder praktikanternes Kipketer med en kropsvægt på 58 ! Kilo ! Udråbstegn. Det er sværvægt mod super-fjervægt.
Vi er igang med kapitel 2 af den vægtmæssigt ulige kamp, chefredaktøren vs praktikanten.
I sidste uge kaldte jeg det Kipketer vs Mølby. Denne uge er det Foreman vs Jimmi Bredahl.
Men tilbage til overskriften. Er lige dumpet ned fra miniferie i Barcelona, hvor kapitel 2 i mit ti ugers forsøg på at komme i ordentlig form skulle udleves. Kapitel 2 i udfordringen 'Løb dig sund'.
Og indrømmet: Det ER ikke helt normalt at tumle rundt i løbetøj på Ramblaen i Barcelona kl. 8 om morgenen, mens familien sover på hotellet i Ramblaens sidegader.
Det er næppe heller hverdagskost for intet-anende morgen-katalanere at se en – ifølge BMI-fætteren Brian (har stadig ikke helt fidus til den mand!) – lettere overvægtig dansk chefredaktør jogge på det lokale strøg i et tempo, så nogle kunne få det indtryk, at det var én af de lokale mime-kunstnere (de rør sig overhovedet ikke, kun hvis du kaster en mønt i spanden) der var startet lidt tidligt...
Nå, men Staghøj, min kære super-fjervægts-modstander, forretningshemmeligheder forbyder mig i dette offentlige forum at fortælle, hvor langt, hvor ofte og hvor hurtigt, jeg løb. Men uanset hvor meget løb, så fører spanske omeletter, tapas, gillstegt laks og scrambled hotelmorgenmad næppe på Kipketer-kurs i BMI-land. Uanset hvor meget frugt, jeg kværnede fra Bouqueria-markedet og hvor mange smoothies jeg spædede måltiderne op med.
En væsentlig erkendelse er dog kommet her i uge 2. Det ER faktisk ikke så slemt at løbe.
1) Fremskridt motiverer. Det er fedt at mærke kroppen fungere.
2) Godt at have et program. Mit er interval-træning. Det betyder fx, at det er en kæmpehjælp, at et minuts gang ikke længere er et nederlag, men en del af den store masterplan...
3) Skønt at mærke, at bentøjet ikke længere syrer til i tre dage efter en tur. Jeg er færdig med at sige, at 'strækøvelser er for gamle højre back-hønisser med hang til fibersprængninger'.
4) Det er en fantastisk bonus at opleve gennem løb. At løbe langs med Middelhavet, at lunte i den olympiske by i Montjuic Parken eller at forskrække spanske hjemløse i en viadukt med sit morgentrav.
5) Og så skader det heller ikke at lade tankerne løbe undervejs. At tænke over livets store spørgsmål så som: Er kampen for kærligheden selve meningen med livet ? Er 'Born to Run' eller 'Darkness on the edge on town' Springsteens hovedværk? Eller var Brøndby anno 1991 eller FCK anno 2006 det bedste hold i nyere dansk bold ? Fås spørgsmål overhovedet større ?
Tilbage til Løb dig sund. Kan Thorning slå Fogh? Kan Løkke slå en skævert? Kan en chefredaktør på 45 med et BMI på 27 slå det letteste, der er kommet ud af journalistikken siden Lille Madsen gik til præst?
Måske ikke på tid. Måske alligevel. Men det her handler om forbedring, og det er hele kernen i Løb dig sund.
Som halvvejs gennem livet og med et vist ansvar i mediebranchen anno 2009 og fra en familie med arveligt anlæg for numse og lår (undskyld mor!) er man nødt til at spise nogenlunde sundt og dyrke motion i hvert fald en gang om ugen. Ellers er der ingen garanti for at blive 46.
Men nu har jeg fået en gulerod til at sparke nogle andre døre ind. Selvfølgelig at komme i ordentlig form. Men Brian med de mærkelige BMI-fantasier har også fået sparket lidt til kostplanen.
- Bagerturen er kun for ungerne nu.
- Snackskålen bugner af avocado, sukkerærter, små gulerødder og vindruer.
- Jordbær-yoghurten er skiftet ud med naturel, der smager ad h til, men nu bliver mikset med frosne bær.
- Smoothies skal prøves i større stil. En af naboerne til B.T. hedder Joe and the juice. Kan jeg få et sponsorat, hvis jeg lover ikke at tage min livvagt med?
- Kaffen kører nu uden sukker.
- Og så skal mængderne ned. Jeg er fra Jylland. Der spiser vi op, og vi er opdraget med mange sætninger om små børn i Afrika. Derfor er vi jyder lidt mere glade for mad som voksne...
Så pas på Kipketer. Kvikpeter er på vej !
