Fire bloggere fortæller om første uges træning med 'Løb dig sund'-kampagnen. Læs hvordan det er gået bloggerne Vivi Ormstrup Hågensen og Jakob Bring Truelsen, samt hvordan udfordringen mellem praktikant Rasmus Staghøj og chefredaktør Peter Brüchmann går.
Fire bloggere fortæller om første uges træning med 'Løb dig sund'-kampagnen. Læs hvordan det er gået bloggerne Vivi Ormstrup Hågensen og Jakob Bring Truelsen, samt hvordan udfordringen mellem praktikant Rasmus Staghøj og chefredaktør Peter Brüchmann går.Blog om løb: Løb dig sund går i gang
Vivi Ormstrup HågensenLøb dig sund = Løb dig tilbage til livet igen
Hej...
Jeg hedder Vivi og er helt ny som blogger på bt.dk - så bær lige over med mig :o)
Jeg er en af de mange, som har meldt sig til Løbdigsund-kampagnen med BT - og jeg glæder mig! Jeg har meldt mig til at én bestemt årsag - jeg vil tilbage til livet igen!
Det skrev jeg bl.a. til Løbdigsund.dk, da jeg meldte mig til - se nedenfor.
"Hej
Jeg er en 28-årig nybagt mor med en lille søn på 5 måneder og en fantastisk ægtemand. Jeg har meldt mig til kampagnen, fordi det skal hjælpe mig tilbage til livet igen.
Det kræver lidt baghistorie.
8 uger efter fødslen af min søn, som jeg fødte 15-8-2008, skulle jeg undersøges ved lægen. Det startede en kæmpe rullende snebold, hvor jeg fik konstateret livmoderhalskræft. Jeg måtte opereres i november og få fjernet hele mit underliv og 26 lymfeknuder. Lykkelig hjemvendt fra hospitalet med indstilling til, at jeg nu skulle hele og være mor, fik jeg i december en melding om, at jeg skal igennem kemo- og strålebehandlinger.
Jeg er nu i gang med et 5-ugers forløb med 25 strålebehandlinger og 5 kemobehandlinger.
Det er et rigtigt hårdt forløb, specielt når man også gerne vil være mor for sin lille nybagte søn, som er både det første og formentlig det eneste barn, vi nogensinde får.
Jeg er ved siden af mit fuldtidsjob som revisor, fitnessinstruktør i dans, men har pga. alt det her, ikke trænet i lang tid - overskuddet og kræfterne er der simpelthen ikke.
Min sidste kemobehandling er den 2-2-2009, og da Løbdigsund-kampagnen starter den 9-2-2009, føler jeg, det er en oplagt chance for at blive motiveret og hjulpet til at kæmpe mig tilbage til mit gamle aktive liv, som jeg hverken må eller vil forpasse. Det er så vigtigt at komme tilbage til livet igen, at kunne se fremad og få noget positivt at fokusere på igen.
Da det så også er lykkedes mig at lokke min mand med på idéen, er dette nu vokset til et familieprojekt, som skal hjælpe vores lille familie tilbage på fode igen. Det bliver vores fremtidige samlepunkt og fællesskab, og vi har faktisk i går været ude at købe en baby-jogger, så der ikke længere er nogen undskyldning for at komme afsted - og så kan vores dejlige guldklump jo også komme med ud i den friske luft - det må da være en sund start på livet!!
Det er måske høje forventninger at have til et 10-ugers program, men vi bruger jo programmet som en kickstarter :-)
Jeg har siden operationen i november gået med støttestrømpebukser, og skal gøre det i et halvt år endnu. Pga. operationen, strålebehandlinger med medfølgende overgangsalder og væskeansamlinger, kan jeg resten af livet døje med lymfødem (hævede ben) og knogleskørhed.
Det er derfor bydende nødvendigt for mig og min krop at komme i gang med regelmæssig træning, og specielt løb, for at styrke mine muskler og knogler.
Så jeres kampagne skal altså motivere, kickstarte og hjælpe mig og min familie tilbage til vores sunde, aktive og glade liv igen - fuld af livsglæde og en dejlig fremtid :o)
Jeg glæder mig MEGET til at komme i gang!
Kærlig hilsen
Vivi Ormstrup Hågensen"
Nu sidder jeg så her, og det er "lige om meget snart", at kampagnen skal i gang, og jeg skal ud på min første løbetur siden både operation, kemo og stråler. Og jeg er så fyldt af mange følelser. Jeg er helt vildt spændt og glæder mig som et lille barn til at komme igang igen.
Men jeg er også SKIDE nervøs...
For hvad nu, hvis jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger? Hvad nu, hvis det gør ondt i hele kroppen, når jeg kommer afsted? - den har jo trods alt været udsat for en del de seneste mange måneder... Hvad nu hvis og hvad nu hvis...
Så er det også jeg siger til mig selv - "Tag dig sammen Vivi, og se at komme afsted". Og det er derfor det er så godt, at have meldt sig til en kampagne, hvor man skal indrapportere, hver gang man har løbet. Nu er der sgu ikke nogen, jeg kan gemme mig for længere. Nu er der rent faktisk nogen, som tjekker, at jeg kommer afsted, og overholder mine løfter. Nu har jeg faktisk lovet andre end mig selv noget.
Og jeg ved jeg bliver så glad for det. Det bliver hårdt, ja, ingen tvivl om det. Min krop har trods alt ikke dyrket sport i snart et år, så det bliver sgu en kamp. Men det bliver til gengæld også en KÆMPE sejr, at stå på den anden side og sige - "HA! - nu slog jeg både kræften og den dårlige form til plukfisk - hej til mit nye liv, jeg er klar!"
Jeg glæder mig til at høre mit hjerte sidde helt oppe i halsen og pulsen, der banker afsted. Jeg glæder mig til sved på panden. Jeg glæder mig til ømme muskler, for der er en god grund, til at de er ømme. Jeg glæder mig til at se mine muskler komme tilbage, og jeg vil hilse dem velkommen! Jeg glæder mig, til mine lår siger "farvel" til hinanden. Jeg glæder mig til den bedre form, til den friske luft, til at røre mig, og til at være i stand til igen at komme tilbage på dansegulvet til alle mine dejlige piger, som jeg ikke har danset med i et år.
Jeg glæder mig til mit nye liv...
Lad os SÅ komme i gang!
Blog om løb: Løb dig sund går i gang
Jakob Bring TruelsenMåske er det, det vigtigste af alle spørgsmål man kan stille.
Fordi det klarlægger den virkelige grund til at man gør noget. Og på den måde opfordrer spørgsmålet til, at man er helt klar på sine motiver.
Hvorfor er jeg så med i det her program?
Jo, de kolde facts er ret klare. Det handler om:
- at min kilometer tid skal ned (mindre end 5 min/km og gerne ned på 4:40 pr. km)
- at jeg skal kunne løbe længere med gode tider (10 km+)
- og meget gerne ved samme lejlighed tabe et par kilo. (ingen tal her..)
Men i virkeligheden handler det om noget helt andet...
I foråret har jeg udfordret drengene til at gennemføre en hygge-triatlon. Naturligvis som en sjov dag med masser af pauser, hygge og god mad som afslutning. Meeeen – alligevel er det jo en konkurrence – og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at vinde.
For den største triumf er jo at kunne stå med pokalen og i tilbagelænet stil sige ”Nååå jaaa – lidt har jeg da trænet, men det er nu mest bare en god grundform” – og gerne kunne afslutte med et lille snøft lige efter det er sagt, bare for at understrege den nonchalante stil...
Jeg kender så den ubarmhjertige sandhed. Det bliver benhårdt at komme der til. Det kommer til at kræve masser af træning. Derfor er jeg med – jeg vil gøre alt for at få lov til at lave det lille snøft til sidst…
Blog om løb: Løb dig sund går i gang
Rasmus Staghøj, praktikant på B.T.En lose-lose situation
I et kækt øjeblik for en måned siden dummede jeg mig gevaldigt. Min kollega fortalte mig om kampagnen 'Løb dig sund', hvortil jeg svarede, at jeg uden besvær kunne løbe 10 km nu, hvis det skulle være.
“Fint”, sagde min kollega. “Så skal du være med, og så kan du også udfordre chefredaktøren. Det bliver rigtig sjovt.”
“Sjovt”, var ikke det første, jeg tænkte, men der var ingen vej uden om. Jeg blev dog for alvor nervøs, da jeg kom til at tænke over mulige udfald af udfordringen. Jeg ser lige nu to mulige resultater af dysten:
1. Brüchmann sætter mig til vægs i alle henseender. Han er I bedre form fra begyndelsen, han kan løbe længere og hurtigere og han forbedrer sig mest i løbet af de 10 uger. Altså bliver jeg – lille bitte praktikant – til grin blandt kolleger, hos chefredaktøren og ikke mindst hos B.T.’s læsere. Med andre ord: En Lose-situation.
2. Chefen har for travlt bag skrivebordet, og jeg bruger derimod arbejdstiden på at snøre løbeskoene og efter 10 uger kan selv Wilson Kipketer ikke følge med mig længere. Udfordringen er vundet, og jeg er kommet i bedre form. Til gengæld skal jeg nok ikke regne med at skifte min praktikanstatus ud med et fast job, når jeg engang kommer så langt. Altså en lose-situation.
Jeg kan ikke beslutte mig for hvilken af de to løsninger, jeg foretrækker. Men det har jeg jo også 10 uger til at finde ud af.
Det er til gengæld helt sikkert, at træningsprogrammet er lagt, løbeskoene er klar og jeg er – næsten – parat.
Blog om løb: Løb dig sund går i gang
Peter Brüchmann, chefredaktør B.T.(første afsnit af Chefredaktøren vs praktikanten - Kipketer vs Mølby)
Kan Kipketer løbe langt?
I løbende stund kan jeg ikke lige huske kampvægten på den fordanskede kenyaner, Wilson Kipketer, der blev kongen af 800 meter.
Men den var i hvert fald en pæn sæk kartofler under de 89,5 kg, som chefredaktør-nålen slår digitalt ud på vægten hos Danish Sports Academy. 89,5 kilo! I gymnasietiden var nålen under 70, jeg løb snildt seks fodboldbane-omgange på en Cooper-test og pigerne havde intet håndtag at holde i, når vi dansede kinddans.
Sådan er det ikke i dag.
Jeg er i gang med en test før mit store løbeprogram. Jeg er blevet udfordret af B.T.s cirka 18-årige praktikant, Rasmus Staghøj (han går rundt med en forfalsket dåbsattest, der viser, at han er 23. Stol ikke på det!) Staghøj er stået på B.T.s Løb dig sund-program og har af alle mennesker valgt at udfordre undertegnede.
Praktikanten vs chefredaktøren. Det lyder lige så klassisk tænkt, som det er ondskabsfuldt overfor den stakkels chef.
Staghøjs vægt er i løbet af hans 18 år lange liv nået op på 58 kilo. Selv i Ethiopien er det letvægt! Jeg vejer 41,5 kilo mere. Er 27 år ældre. Cirka. Har mediebranchens pres på mine små kontorskuldre. Og er på det seneste også udstyret med redaktør-taske – sådan cirka lige over livremmen.
Men kan Rasmus Kipketer Staghøj også løbe langt?
Jeg bliver udstyret med gasmaske, eller er det ilt? Op på båndet, op med hastigheden og ind med nålen. Jesper, der styrer løbebåndet og testen, viser sig hurtigt som en sand vampyr og hiver hvad der forekommer som byger af blod ud af min højre pegefinger mellem hvert interval, når gasmasken får lidt fred i cirka et minut. Der kan han måle de vildeste kurver over syre og diverse.
Bortset fra blodet går testen fint. Jesper bliver interviewet af BT TVs journalist undervejs og får spørgsmålet, hvorvidt chefredaktøren er at betragte som nybegynder eller prof, og gudbedredet, om ikke manden svarer "nybegynder". Er der andre fysiologiske eksperter derude, der kunne tænke sig at indgå i et strategisk samarbejde med B.T. ??!
Nå, men en lang historie kort – eller i hvert fald kortere: Min første aktion i Løb dig sund ender med et monster af et excel-ark, som udgør min fysiologiske test og et træningsprogram. Endnu et af disse besynderlige mennesker fra Danish Sports Academy, Brian Dåsbjerg (pas på den mand !), ledsager mit løbeprogram med sætningen: "Du bør nok skære toppen af dit BMI".
Jamen. Jamen.
Enten er Academy-drengene ikke helt i sync med BMI-skalaen eller også er chefredaktør-rugbrøddet mere fedende, end jeg troede.
Dåsbjerg fortæller mig også, at mit kondital er 44,6. Det lyder ikke højt. Jeg spørger, hvad Dåsbjergs er, og han siger 69. Jeg sagde det før, jeg siger det igen: Pas på den mand.
Academy-drengenes skema fortæller til gengæld, at jeg er ret god til at køre på max, som de siger. At kunne præstere maksimalt, mens man bruger mere ilt, end man egentlig kan nå at hive ind.
Så Kipketer:
Nu har jeg mit program. Jeg har vinterferie. Jeg har løbesko med. Jeg ved, at du sidder nede i en eller anden alpehytte med en jäger-tee og lader liften gøre det hårde arbejde mellem snapsene.
Jeg har kigget lidt i din vagtplan, justeret lidt på den, til du kommer hjem. Der bliver ikke mange løbe-venlige vagter de næste 10 uger. Til gengæld ligger der 16 opgaver på forbrugs-redaktøren, hvor du skal teste påske-æg i chokolade, sommer-is-lagkager, julemarcipan og mættede fedtsyrer.
Prakkeren vs chefredaktøren.
Kipketer vs Mølby.
Lad kampen begynde !
PS: nogen, der ved, hvad BMI betyder...?
