En skandale har ramt Oprah Winfrey på det værst tænkelige tidspunkt. Eks-kæresten Randolph Cook fortæller i ny bog, at han røg crack med Oprah i 80'erne.

Oprah har tidligere indrømmet, at hun i 70'erne sniffede coke, fordi hun havde en kæreste, der også nød det farlige stof. Men det var en kort periode, har hun tidligere udtalt.

Men sådan var det ikke, hvis man skal tro på Oprahs eks-kæreste Cook, der lige nu ligger for døden. Han lider af uhelbredelig cancer.

Han hævder, at talkshow-dronningen lærte ham at ryge crack i starten af 80'erne, der er betegnelsen for at ryge kokain. Cook hævder desuden, at de gjorde det ofte, og at Winfrey ofte stadig var høj, når hun var på tv-skærmen. Han fortæller det hele i den nye bog: he Wizard of O: My Life with Oprah, som i torsdagens udgave af det amerikanske ugeblad, The National Enquirer, er gengivet.

LÆS VIDERE NEDENFOR

Indrømmede kokain-misbrug
Udover Cooks udsagn undersøgte ugebladet Oprah tilbage i 2007, hvor de fandt 17 siders retsudskrift i Chicago's National Archives and Records Administration. Dokumentet bærer titlen "Defendant Oprah Winfrey's Answer to Plaintiff's Amended Complaint At Law", og indeholder følgende sandheder:

Oprah indrømmer at have haft et seksuelt forhold til Randolph Cook. Oprah indrømmer, at Cook nød kokain i hendes tilvstedeværelse, og at hun også nød kokain, mens Cook var tilstede.

- Amerikanerne har sat Oprah på en piedestal, ingen har turde angribe, siger Raldolph Cook til The National Enquirer.

Tidspunktet kunne ikke være værre. På tirsdag indsættes præsident Barack Obama som præsident i Washington, og Winfrey har støttet hans kampagne massivt. Hun har endda lovet, at hun vil have tabt sig meget, når den første sorte præsident bliver indsat i Det Hvide Hus.

USA's mest indflydelsesrige Hollywood-blogger, Perez Hilton, opfordrer Oprah til at fortælle sandheden i sit live-show en af de kommende dage.