NASA forventes at bekræfte liv på Mars i dag kl. 20.00 på et pressemøde.

Et af livets store spørgsmål kan måske få sit endelige svar senere torsdag. Er der liv i rummet? Svaret ligner et ja. For på Mars har man fundet metangas. Sagt på en anden måde er der fundet prut på Mars, og den prut kommer fra en kilde.

På Mars mener man, at den stammer fra små microber, der lever lige under overfladen, skriver The Sun. Samtidig forventes det, at NASA på et pressemøde kl. 20.00 bekræfter fundet.

Selvom man altså endnu ikke har fundet den egentlige livskilde, så kan metangas ikke finde sted, medmindre der er en kilde til det. Den kilde kan enten være fra organismer eller fra vulkaner. Hvilket er det, som NASA forventes af fortælle om senere torsdag aften.

Fundet af metangas blev gjort fra jorden med et kæmpe teleskop og fra et rumfartøj i omløb.

LÆS VIDERE HERUNDER

Mars minder om jorden
NASA har tidligere fundet is på Mars. Og forskere mener, at metangassen netop kommer fra organismer, der hedder metanogener, der lever lige under isen.

Ifølge John Murray, der er medlem af det Europæiske Mars Rumprogram, så lever organismerne i en form dvale, men kan vækkes til live.

Den engelske Mars-ekspert, professor Colin Pillinger, er heller ikke i tvivl om, hvad opdagelsen betyder.

- Den mest åbenlyse kilde til metan er organismer. Så kan du finde metan, så er der grund til at tro, at der også er liv, siger han til avisen.

Andre eksperter er bestemt også åbne for teorien om liv på planeten. For Mars minder på mange måder om jorden. den er lavet af sten, har en atmosfære og vejrsystemer. Læg dertil at man har fundet is, og at man mener, at Mars var dækket af store have for to milliarder år siden.

Pressemødet hos NASA senere i dag vil være med et bredt panel af Mars-eksperter – ledet af NASA’s chefforsker for Mars programmet. Det vil kunne følges live her kl. 20.00. Det vil kunne følges live her kl. 20.00.