Gadekampe ved Israels ambassade i Oslo efter antiisraelsk demonstration foran Stortinget.

Norske politi anvendte i dag tåregas mod demonstranter ved den israelske ambassade i Oslo, efter at aktivister havde kastet genstande og affyret fyrværkeri mod politiet.

Mindst en person blev såret under gadekampene.

Flere tusinde demonstranter deltog i aktionen efter en antiisraelsk demonstration foran Stortinget tidligt på eftermiddagen.

Demonstrationen forløb i lang tid fredeligt, og politiets indsatsleder, Grethe Løland, sagde, at der havde været et godt samarbejde mellem politi og arrangørerne af demonstrationen.

Efter en aktion ved Stortinget gik flere tusinde demonstranter mod Israelsk ambassade.

/ritzau/NTB