Nationalbanken har for bt.dk målt de 1,2 milliarder op, som Stein Bagger har bedraget for. I alt vil de fylde 24 kubikmeter.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Skulle du få lyst tage på shoppingtur med 1,2 milliarder i kontanter, så skulle du bruge to fyldte lastbiler til at fragte de store beløb rundt.

Morgenavisen Jyllands-Posten citerer i dag Stein Baggers udtalelser fra Grundlovsforhøret om, at grunden til sit store svindelnummer, var at han blev afpresset af Tyrkiske bander med pistoler, der ville have pengene udbetalt i kontanter.

Pengene gav Stein Bagger videre på mærkelige parkeringspladser, hvis man skal tro den udlægning, som han har fremlagt i retten.

De store summer som Stein Bagger jonglerede med ville dog nærmest skulle fragtes rundt i ladvogne.

B.T. har bedt Danmarks Nationalbank bevæge sig ud med målebåndet for at måle pengesedler op. Vi bad dem tage udgangspunkt i 100 kronesedler, da det er den pengeseddel, der er den suverænt mest brugte i Danmark.

Kommunikationsmedarbejder Phillip Sonne fortæller, hvor meget Stein Baggers 1,2 milliarder kroner, fysisk vil fylde i hundredelapper.

- Vi har regnet og målt på det. 1,2 milliarder kroner vil fylde 23,95 kubikmeter præcist, siger han.

Da der typisk kan være mellem 9 og 13 kubikmeter i en lastbil, så kan du selv regne dig til, at der skal et par stykker til at fragte formuen rundt.

LÆS OGSÅ:
  • Bagger-sagen dag for dag: ALLE DE VILDE FORSIDER
  • BAGGERS OFRE: De blev OGSÅ revet med i faldet
  • Bagger taler ud: Jeg gjorde for for familiens skyld
  • SE TV OG BILLEDER: Her lægges Stein Bagger i håndjern
  • PORTRÆT: Stein Bagger - læs alt om hans barndom
  • Han anholdt Stein Bagger
  • SE LISTEN: DET MISTER BAGGER OG ANETTE