Ny revolutionerende medicin på vej fra dansk medicinalkoncern. Vampyrflagermus redder danskere fra blodprop-døden.

Vampyrflagermus får de fleste til at gyse. Men i fremtiden vil en hel del af os givetvis tænke på dem med ligefrem en vis varme og taknemmelighed.

Medicin, der rummer et stof fra vampyrflagermus, vil i fremtiden kunne redde titusinder af danskere fra at dø af en blodprop i hjernen.

Stoffet desmoteplase, som findes i flagermusens spyt, og som kan fremstilles kemisk, kan ligefrem opløse blodpropperne, viser forsøg.

Det er det danske medicinalfirma H. Lundbeck A/S, der er på vej med den revolutionerende behandling, som skal gives fra tre til ni timer efter en blodprops opståen.

Læs mere nedenfor

Bispebjerg og Aalborg som forsøgskaniner
Hvert år rammes 12.000 danskere af en blodprop i hjernen, og der har hidtil været begrænsede behandlings-muligheder.

- Vi er overbeviste om, at vi står med et middel, som repræsenterer et virkeligt gennembrud i behandlingen af hjerneblodpropper. Vi påbegynder nu de såkaldte 'fase tre'-forsøg, der omfatter blodproppatienter i 30 lande, deriblandt også danske. Vi er ovenud optimistiske, og behandlingen vil sandsynligvis blive alment tilgængelig i løbet af ca. tre år, siger Torben Skarsfelt, dr. scient. i biologi og projektleder hos Lundbeck.

Bl.a. patienter på Aalborg Sygehus og Bispebjerg Hospital skal nu i gang med at afprøve flagermus-medicinen.

- Det spændende ved det her er, at der er tale om et stof, som allerede findes naturligt. Det hele begyndte med, at en mexicansk professor undrede sig over, at blodet ikke ville størkne hos folk, der lige var blevet bidt af en flagermus. Stoffer i flagermusens spyt påvirkede tilsyneladende blodets størkningsevne hos både mennesker og dyr. Det er den kvikke iagttagelse, vi siden har udnyttet i medicin-forskningen, siger Torben Skarsfelt.

Har fundet et guldæg
Det store danske medicinalfirma har i nu flere år forsket i stoffet desmoteplase. Et tidligere forsøg faldt ikke så heldigt ud. Der var således ikke forskel mellem stoffets og placebos (uvirksomt stof, red.) virkning.

- Men det viste sig, at man havde testet midlet på forkerte forsøgspersoner, dvs. personer, som ikke havde sikre symptomer på en blodprop i hjernen, siger Torben Skarsfelt.

For medicinalfirmaet kan den nye medicin blive et guldæg. Alene i USA er der 700.000 patienter, som lige nu kæmper for at overleve en blodprop i hjernen.En EU-godkendelse af medicinen påregnes senest om fire år, men inden da vil mange danskere have mulighed for at afprøve medicinen på det hospital, de indlægges på med en akut blodprop i hjernen.