Stein Bagger og hans kone i groteskt hundeslagsmål med TV-manden Axel Boisen, hvis ekskone, forfatteren Maise Njor i et radioprogram i dag afslørede sammenstødet mellem familierne

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den kendte TV-mand Axel Boisen er blevet lovet tørre tæsk af Danmarks mest eftersøgte mand, Stein Bagger fra IT Factory.

Det skete for kun fem uger siden, og årsagen til det hele skal søges i et grotesk hundeslagsmål, som fandt sted lige uden for Annette Uttenthal og Stein Bagger mondæne lejlighed ved Tuborg Havn i Hellerup.

Det var Axel Boisens ekskone, den kendte og populære forfatter Maise Njor, som i radioprogrammet 'Mads og Monopolet' kom til at fortælle, at der havde været forskellige kontroverser mellem de to familier.

- Jeg har mødt Anette Uttentahl et par gange, og det, jeg kan sige, er, at hun efter min mening ikke er nogen charmebombe. Når man har hund, så kan der opstå problemer, når man møder andre med hund, og det gjorde der, da min eksmand med vores terrier mødte Annette Uttentahl med deres schæfer. Men du må hellere høre om det hele fra min eksmand, for det er ham, som oplevede det hele, siger Maise Njor.

Axel Boisen, der er musiker og har lavet musikprogrammet Puls i TV 2 og, som også har deltaget som medarbejder ved 'Vild med dans', bekræfter, at det i to tilfælde er kommet til kontroverser, da han på sine hundelufterture mødte først Annette Uttenthal alene, og senere både hende og Stein Bagger.

Læs mere nedenfor

Anede ikke hvem det var
Det blev en særdeles ubehagelig oplevelse. På det tidspunkt anede han ikke, hvem de var, men det er af gode grunde gået op for sidenhen, efter at skandalen omkring Stein Bagger er begyndt at rulle.

Ved det første møde mellem Anette Uttenthal og Axel Boisen gik begge hunde løse på et område, hvor de ikke måtte. Det kom til ophidsede meningsudvekslinger mellem de to hundeejere. TV-manden var af gode grunde nervøs for, hvordan 'Karl' skulle klare sig i forhold til den noget større schæfer.

Det hele endte med, at Anette Uttenthal blev godt tosset og råbte: 'Din kone skriver bøger om hunde, og så ved I ikke en skid. I er jo berygtede i hele kvarteret.' Bagefter skreg hun til sin hund 'Æd den, æd den', og det var tydeligvis 'Karl', det skulle gå ud over.

Næste gang Axel Boisen gik tur med sin lille terrier og mødte Stein-familien og deres schæfer blev det ikke mindre dramatisk.

Da det gik op for Stein Bagger, at 'Karl' var Axel Boisens hund, råbte han ind i hovedet på ham, prikkede ham hårdt og insisterende i brystet og sagde, at han ville blive 'smadret', hvis hans hund gik løs en anden gang.

- Jeg har ikke villet fortælle denne historie, men da det nu er kommet frem, at der har været kontroverser, så kan jeg bekræfte, hvad der er sket. Jeg må indrømme, at jeg var meget overrasket over den aggressivitet, som jeg mødte hos de mennesker, som jeg ikke anede, hvem var, siger Axel Boisen.

Han fortæller, at Anette Uttenthal ved den sidste konfrontation i det mondæne boligområde påstod, at han var fyldt med løgn, da han fortalte til Stein Bagger, at schæferen også var gået løs om på området. Da Stein Bagger fik den forklaring, var det som om, han var den mest fornuftige og forsøgte at få tingene lagt i bero.

Men summa summarum : TV-manden blev altså ikke alene udsat for trusler mod hans hund, men måtte også lægge ryg til, at blive truet med tæsk af Stein Bagger.

- Begge ting var jo faktisk strafbare, men jeg ønskede ikke at gøre noget. Nu bagefter kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det var konen, der virkede mest presset af de to, og at det var Stein Bagger, der kom til besindelse, da jeg fik tingenes rette sammenhæng forklaret. Jeg mener , i hans optik var både hans hund og hans kone blevet truet, siger Axel Boisen, der for et par år siden fik Europaparlamentets TV-dokumentarpris.