IT Factorys svindel-sigtede direktør, Stein Bagger, afsløret i nyt dobbeltspil. Svensk kvinde afslører nu, hvordan han i mere end et år privat levede et dobbeltliv.

Stein Bagger brugte godt 200.000 kr. på at leje en elskovsrede i den svenske hovedstad Stockholm, hvor han kunne mødes med sin svenske elskerinde.

Det afslører elskerinden nu over for B.T.

- Lejligheden lå i det mest ekslusive kvarter i Stockholm - i Östermalm. Den var på 140 kvadratmeter og kostede 18.000 kr. om måneden. Stein fortalte mig, at det var IT Factory, der betalte regningen. Han plejede at komme i en stor Mercedes, oplyser kvinden, der er en kendt skikkelse i det svenske fitness-miljø.

Kvindens afsløringer lægger nye alen til Stein Baggers helt utrolige dobbeltliv.

Kvinden mødte Stein Bagger i slutningen af 2002. På det tidspunkt var han gift med en dansk smykkedesigner, som han havde en datter med.

Ifølge B.T.s oplysninger havde han endnu ikke mødt sin nuværende hustru, ejendomsmægleren Annette Uttenthal, da forholdet til den svenske kvinde stod på. Stein og Anette blev først gift nogle år senere - i 2005.

Et nært familiemedlem afviser kategorisk, at Stein Bagger også har bedraget Anette Uttenthal.

Læs mere om Stein Baggers svenske forbindelse i B.T. i dag.