Kronprinsen er en ivrig sejlsportsmand. Og netop i disse dage går han igen til den på vandet, når han skal deltage i en kapsejlads med sin Farr 40 båd.

Frederik skulle ifølge sin officielle kalender først være i Miami fra i morgen, men har åbenbart ikke kunne vente med at komme i gang.

For allerede lørdag ankom kronprinsen til Florida. På den måde har han god tid til at gøre båden klar til konkurrencen og forberede sig grundigt.

Farr 40-båden hører til de mest ekslusive både indenfor sejlsportsverden og ligger prismæssigt i millionklasen.

Det er ikke første gang, at Frederik sejler med sin Farr 40 i Florida. I januar 2007 deltog han i et lignende sejlads i Key West. Og et år efter i april 2008 var Frederik igen med i en konkurrence med sin luksusbåd i Miami.