Køkkenchef og medejer af den verdenskendte, danske restaurant Noma, René Redzepi, er Danmarks svar på den ondskabsfulde tv-kok Gordon Ramsey.

Han er først i trediverne, han arbejder som kok og har kone og barn. Ud ad til ligner han en almindelig og stille og rolig mand. Men det er han ikke. Han er djævelen forklædt i et kokkekostume.

- Hold din kæft og lyt til mig. Hvad fanden er det, du ikke forstår? Jeg har simpelthen ikke tid til dit lort. Jeg går amok på dig.

Det lyder som citater fra det populære realityhow 'Hell’s Kitchen', hvor den bundærlige og ultra barske mesterkok Gordon Ramsay konsekvent overfuser sine ansatte, indtil de bryder hulkende sammen. Men det er det ikke.

LÆS OGSÅ PÅ URBAN.DK: ‘Næste gang, I fucker den ost op, eksploderer jeg‘

Citaterne stammer fra DRs udsendelse »Noma på kogepunktet« om den temperamentsfulde køkkenchef Rene Redzepi på restaurant Noma i København. En supertrendy kendis-restaurant som ifølge det engelske magasin Catering Magazines liste ligger på en tiendeplads over de fineste restauranter i hele verden.

LÆS MERE NEDENFOR

Ikke råd til fejl
Og den fornemme placering skal der kæmpes for.

Der er med andre ord ikke råd til fejltagelser.

Noget de ansatte på Noma godt kan skrive under på.

De får nemlig køkkenchefens kærlighed at føle, når han ikke er tilfreds med deres indsats.

En af dem er Peter, som er kok fra Polen.

Han skulle anrette nogle fisk på en tallerken, men formåede - ud fra køkkenchefens reaktion - ikke at gøre det godt nok.

'Hvad tænker du på din store idiot. Tror du, det er sådan, det skal være? Skrid ud af køkkenet.'

Rene Redzepi ved godt selv, at han nogle gange måske er lidt hård i kanten.

- Nogle gange er det bedre at tælle til ti og slappe af. Men sådan hænger det bare ikke sammen i et køkken, siger den flamboyante køkkenchef i udsendelsen 'Noma på kogepunktet', som kan ses på DR1 i aften.

LÆS OGSÅ PÅ URBAN.DK: ‘Næste gang, I fucker den ost op, eksploderer jeg‘