Anne-Mette Rasmussen var lettet og glad efter lørdag aften at have danset med Thomas Evers Poulsen i Spaniens største velgørenhedsshow.

Det er ikke hver dag, en førstedame trækker i rumbakjole og danser hen over de spanske tv-skærme. Og det er ikke hver dag, at Danmarks førstedame får så meget opmærksomhed.

Men i aftes ville interessen ingen ende tage, da Anne-Mette Rasmussen og Vild med dans-partneren Thomas Evers Poulsen optrådte i Spaniens største velgørenhedsshow Gala FAO.

- Det hele er ret overvældende,« lød det fra helt forpustet fra parret, efter de blev interviewet til spansk tv.

- Jeg kan godt mærke, at der er meget opmærksomhed omkring mig,« sagde Anne-Mette Rasmussen til B.T.

Parret optrådte midt i bedste sendetid. Og inden dansen blev Danmarks førstedame interviewet af tv-værten.

Her fortalte en storsmilende Anne-Mette Rasmundsen, som hun blev stavet i programmet, at hende og Anders Fogh Rasmussen ofte danser derhjemme. Ligesom hun fortalte, at hendes mand blev noget overrasket, da hun valgte at stille op i programmet. Men han har støttet hende hele vejen.

- Vil du opfordre den spansk førstedame til at stille op, spurgte værten.

- Ja, hvorfor ikke. Men det er hårdt arbejde og meget træning, lød det fra Anne-Mette Rasmussen til værten og de mange spanske tv-seere.

SE VIDEO: HELE ANNE-METTES DANS I BARCELONA

SE ANNE-METTE PÅ GULVET: DET VAR STORT

SE OGSÅ DE ANDRE VIDEOER FRA BARCELONA:

Omklædt Anne-Mette: Aftenens stjerne

Anne-Mette: Mere fokus på mig

Anne-Mette: Klar til spansk tv

Anne-Mette stråler i Barcelona

LÆS MERE NEDENFOR

Lettet efter showet
Efter showet var det en lettet og glad Anne-Mette Rasmussen, som B.T. mødte.

- Jeg er rigtig tilfreds. Det gik godt, sagde hun, og Thomas Evers Poulsen nikkede ved hendes side.

- Det var en god dans. Gulvet var lidt glat, men det var dejligt at danse igen, selv om 1.43 minutter ikke er lang tid, sagde han. For selv om det direkte velgørenhedsshow varede i hele ni timer, var det danske dansepar kun på gulvet i en enkelt dans.

Efter sin optræden skyndte Anne-Mette sig ud i garderoden for at sende sms’er til familie og venner.

SE VIDEO: HELE ANNE-METTES DANS I BARCELONA

SE ANNE-METTE PÅ GULVET: DET VAR STORT

- Der er mange, der har skrevet og ønsket held og lykke. Alle dansevennerne fra Vild med dans har skrevet. Det er dejligt. Det er lige som, de er med os i aften, sagde hun.

Også Anders Fogh Rasmussen havde sendt beskeder til sin kone inden aftenens show.

- Han kan ikke se showet, da vi ikke har satelit-tv. Men han har ønsket mig held og lykke og håber selvfølgelig også, at det går godt, fortalte hun.

På julegave-shopping
Det danseglade par har været i Barcelona siden i fredags. Foruden en kort generalprøve har parret brugt deres fritid på indkøb.

- Jeg har købt fire julegaver. Det er jo lidt sjovere, når det er hernede fra, fortalte Anne-Mette Rasmussen.

Førstedamen og Thomas Evers Poulsen er inviteret af hovedkanalen TVE. Samme kanal, der viser Mira Quien Baila, den spanske udgave af Vild med dans.

SE VIDEO: HELE ANNE-METTES DANS I BARCELONA

SE ANNE-METTE PÅ GULVET: DET VAR STORT

Foruden den danske statsministerfrue havde kanalen inviteret andre internationale berømtheder, der har medvirket i udenlandske udgaver af Vild med dans. Blandt andet Heather Mills og Diego Maradona. Men det er ikke lykkedes at få andre end Anne-Mette Rasmussen til at stille op.

I stedet optrådte flere spanske sangstjerner, skuespillere og kendte tv-personligheder i velgørenhedsshowet, der sidste år trak op mod 19 mio. spanske tv-seere.

Pengene fra Gala FOA går til hjælpeorganisationen FAO, der støtter projekter i afrikanske u-lande.

- Men havde I stillet op, hvis det ikke var til et godt formål, lød spørgsmålet fra de danske og spanske journalister inden aftenens show.

- Det er svært at svare på. Vi elsker jo at danse, sagde Anne-Mette Rasmussen. Og det måtte Thomas Evers Poulsen give hende ret i. - Vi nyder endnu mere at danse nu, end vi tidligere har gjort. Der er ikke nogle dommere, der dømmer os. Og vi kan slappe mere af. Desuden har rumbaen en helt speciel betydning for os, sagde han og hentydede til, at han måtte bryde grædende sammen, da parret første gang dansede rumba i Vild med dans.

SE VIDEO: HELE ANNE-METTES DANS I BARCELONA

SE ANNE-METTE PÅ GULVET: DET VAR STORT