Manden der er mistænkt for at planlægge Muhammed-tegneren Kurt Westergaards død bor 10 min. fra bladtegneren.

DEBAT: BØR POLITIKERNE GØRE MERE FOR KURT WESTERGAARD?

Manden, der er mistænkt for at planlægge Muhammed-tegneren Kurt Westergaards død, er tilbage i Århus - bosiddende kun 10 minutter fra bladtegneren.

Og det selvom myndighederne har oplyst, at den 36-årige mand bor på tålt ophold i flygtningelejren Sandholmlejren i Nordsjælland.

- Det generer mig, at jeg kan møde min potentielle drabsmand på gaden i Århus. Han kender jo mig, og jeg kender ikke ham. Det er ikke rart og støder min retsfølelse, at det kan lade sig gøre, siger Kurt Westergaard.

Forelagt B.T.s oplysninger, svarer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

- Rygter fra miljøet om hvem, der er hvor, kunne jeg ikke drømme om at stole på, lyder det i en kortfattet mail fra ministeren.

- Der er nye regler på vej. Jeg forventer, at PET overvåger personer, der udgør en risiko, står der.

Dansk Folkeparti mener derimod, at den 36-årige tuneser enten skal fængsles, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal han udvises.

LÆS HELE HISTORIEN I B.T. SØNDAG