Kendte mordsteder i Danmark - se listen

2000
Marianne Petersen og hendes to sønner blev myrdet af Peter Lundin i 2000. Til højre huset på Nørregårdsvej 26 i Rødovre, hvor de tre bestialske mord foregik.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

2005
Huset på Brombærranken 18 i Odense, hvor en officer i 2005 sprængte sig selv og sin femårige søn i luften med en håndgranat på drengens fødselsdag.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

1993
I Laksegade 20F i København blev 33-årige Annette Enevoldsen i 1993 myrdet af sin kæreste, Peter Kronholm, som efterfølgende blev kendt som 'Mr. Smiley'.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

1948
Dobbeltmordet på Peter Bangsvej 74 i København i 1948 er en af danmarkshistoriens mest kendte forbrydelser. Drabene på Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen (billederne) er fortsat uopklarede.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

1967
Marie Lock-Hansen blev den 10. november 1967 myrdet i sit hjem på Hestehavevej 2B, Højbjerg af en ukendt gerningsmand.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

2004
18-årige Anita Staal Pedersen blev i 2004 fundet dræbt i sin lejlighed på Skjoldagervej 70 i Gentofte. Hun blev dræbt af en jævnaldrende dreng med knivstik i halsen og brystet.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

2003
Laila Christensen blev i 2003 myrdet i sin taglejlighed på Ruggårdsvej i Korup nær Odense. Hun blev kvalt ihjel, og drabsmanden er aldrig fundet.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

1992
82-årige Edith Gudrun Rømer Olsen blev i 1992 udsat for et rovmord i sin lejlighed på Peter Sabroes Gade 26 i København.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

2007
Bag denne dør i Engparken i Frederikshavn kvalte 30-årige Gitte Monica Jensen 1. december 2007 sine to drenge på fire og 10 år inden hun forsøgte at begå selvmord. Hun er dømt til 14 års fængsel.

Kendte mordsteder i Danmark - se listen

2005
I 2005 blev 47-årige Jørgen Højen myrdet af 20 knivstik i sin lejlighed på Gurrevej 51 i Hvidovre af to mænd. Der gik rygter om, at han var pædofil, og inden drabet blev han truet flere gange.

Brutalt kvindemord blev aldrig opklaret: Nu er huset hvor det skete til salg

Om morgenen 10. november 1967 ringede det på døren til Hestehavevej 2B i Højbjerg. Få minutter senere blev husets kvindelige beboer, Marie Lock-Hansen, skudt tre gange og døde omgående. Mordet er aldrig blevet opklaret, selvom sagen har optaget mange - familie, journalister og forfattere. Det skriver Århus Stiftstidende.

Nu er huset sat til salg igen - for tredje gang efter mordet, skriver JP Aarhus.

De nuværende ejere købte huset i august 2007 for godt 6 mio. kr. For 38 dage siden blev det sat til salg for 7.495.000 kr. Kontoret hvor Marie Lock-Hansen blev skudt er blevet ombygget, skriver JP Aarhus, men et klædeskab er stadig intakt.

Historien optager

Der er skrevet bøger, artikler og holdt aftenskoleforedrag om mordet. »Skyggen Af Sandheden« er titlen på den nyeste bog om mordsagen. Journalisten og forfatteren Allan Vendeldorf står bag bogen, som ifølge forlaget er »den ultimative bog« om det uopklarede drab på den 43-årige ingeniørfrue Marie Lock-Hansen.

Tidligere har journalisten Jørgen Skovsted i en anden bog »Den sandsynlige morder« med navn nævnelse udpeget den påståede morder som en kendt advokat.

»Nu har vi gået længe nok som katten om den varme grød,« sagde forfatteren og journalisten dengang.

Grundlaget for mordet skal ifølge bogen findes i et motiv, som Århus Stiftstidende afslørede på 40-årsdagen. Et vidne, en nær ven af familien, kunne fortælle, at Marie Lock-Hansen ville skilles. Avisen fik også aktindsigt i en ægtepagt, der dokumenterede, at Marie Lock-Hansens mand, Oscar Lock-Hansen, en uge inden mordet havde foræret hende sit hus og testamenteret hende hele formuen. Manden, der var ti år ældre, kunne ifølge en ekspert i familieret med manøvren havde prøvet at indgå en handel for at få hende til at blive. Han skulle havde fortrudt, fordi hun brød aftalen og fortsat ville skilles, lyder motivet.

Oscar Lock-Hansen skulle ifølge bogen have fået sit advokatfirma til at få Marie Lock-Hansen til at trække sin underskrift på ægtepagten tilbage. Men det ville hun ikke, så landsretssagfører Hugo Schmidt dræbte hende, lyder tesen.

At tesen er bygget på indicer vakte ikke bekymring hos bogens forfatter, da Århus Stiftstidende i 2009 interviewede ham:

»Vi har jo ikke haft adgang til politiets akter. Og med mindre, der er efterladt en tilståelse til frigivelse en dag, så er der ingen, der får et endegyldigt bevis,« sagde Jørgen Skovsted.

»Vi har vurderet, at hensynet til offentligheden vejer tungere end hensynet til de efterladte. Det her er vigtig at få frem, fordi det er en skandalehistorie om Århus Politi.«

Politiet lukkede endegyldigt sagen om mordet på Marie Lock-Hansen i 2008.