Lars Fiala har fire liv på samvittigheden. Han dræbte fire unge mennesker og et ufødt barn, da han kørte frontalt ind i dem i den forkerte side af motorvejen.
Selv har han anket straffen på to et halvt års fængsel for firedobbelt mandddrab, fordi han mener, at den er for hård.Nu taler han for første gang ud om dødsulykken.
Den 41-årige terapeut blev dødsbilist, da han tog den forkerte nedkørsel til motorvejen mellem Fredericia og Vejle og kørte 25 km mod trafikken, før han kolliderede frontalt med bilen med to unge par på vej hjem fra bryllup i maj 2007.
Promille på 1,2
Han var træt og stresset og havde en promille på 1,2. Selv har han ikke nogen forklaring på, hvorfor han kørte fuld, og hvordan ulykken kunne ske, fordi han ikke kan huske noget op til og under ulykken.
- Da jeg ikke ved, hvad der er sket, og ikke kan huske det her lange stykke tid, er det svært for mig at finde et eller andet at sætte skylden op på. Jeg har brugt hele det her år på at finde en årsag til ulykken. Også for at det ikke kan ske igen. Fra start af har jeg troet, at det er på grund af et stress-sammenbrud, siger Lars Fiala i dokumentarprogrammet 'Spøgelsesbilisten', der bliver sendt på DR1 i aften.
- Jeg havde det lidt som en dårlig film at vågne op til, fortæller han.
Mirakel jeg overlevede
I dag er han ved at bygge et liv op igen, mens familierne til de dræbte har mistet deres kære for evigt.
- Det første stykke tid skulle jeg bearbejde, at jeg overhovedet havde overlevet. Det er jo et mirakel i sig selv, at jeg kan overleve, og så starter livet der igen. At man stadig har et liv, og det må man leve, så godt man kan, siger Lars Fiala.
Han slap selv med brækket arm og kraveben, en knækket knæskal og nogle brækkede knogler i ansigtet.
Jeg kunne gå ud og slå ham
Tilbage sidder Anders Kristensens familie med en mærkelig smag i munden.
- Jeg kunne godt gå ud og slå ham. Hvorfor skulle han overleve, når min søn skulle dø, spørger Arne Kristensen, der er far til Anders, der døde i ulykken.
Lars Fiala forstår godt, hvis de pårørende føler et had til ham.
- Jeg kan sagtens forstå, at folk har den følelse. Jeg har også prøvet at sætte mig i den anden stol og prøvet at tænke på, hvordan jeg selv ville have det, hvis det var min datter og min kæreste, der blev kørt ihjel. Hvor putter man de følelser hen? Hvor skal man rette sit raseri hen? Jeg kan sagtens forstå den tanke. At den mand fortjener jo ikke at leve, siger den 41-årige.
Dokumentaren følger Lars Fiala og Anders Kristensens familie før og efter retssagen, hvor den 41-årige terapeut bliver idømt to et halvt års fængsel. En dom, han har anket.
- Der er ingen diskussion om, at jeg har siddet i den bil. Der er ingen diskussion om, at de mennesker er døde. Så et eller andet sted er der en straf, og den tager jeg. Men det skal være en rimelig straf. Det skal være en straf, der afspejler ulykken, siger Lars Fiala og siger dermed, at dommen er for hård, selvom strafferammen går op til otte års fængsel i sager om uagtsomt manddrab.
I dommen er der lagt til grund, at ulykken var forsætlig.
- Når man siger, at noget er forsætligt, så er det jo et eller andet sted med vilje. Og der er jo intet i det her, der indikerer, at jeg kunne finde på at gøre sådan noget med vilje, siger Lars Fiala om grunden til at han har anket dommen.
Forældre: To år for lidt
Anders Kristensens mor, Bitte, undrer sig til gengæld over, at strafferammen ikke blev udnyttet.
- Helt ærligt synes jeg, at det er for lidt.
Hvad er det, der skal være værre, for at det giver otte år, spørger hun i programmet.
Også Arne Kristensen mener, at det er for lidt.
- Køre fire mennesker ihjel på en gang og så et ufødt barn. Så kan man ikke slippe med to års fængsel. Så er der ikke nogen retssikkerhed i Danmark, siger han.
Anders søster, Mette Kristensen, viser i programmet en beundringsværdig forsonende holdning til manden, der dræbte hendes bror, svigerinde og ufødte nevø.
- Lige da jeg så ham (under retssagen, red.), tænkte jeg, at han så også unormal ud. Han så ond ud. Jeg syntes, der var noget med hans øjne. Som dagen skred frem, så skete der et eller andet med ham. Så kom han til at se mere og mere normal ud. Og det, tror jeg, er i takt med, at jeg følte, at han egentlig var en sympatisk mand og angrede rigtig meget, siger hun, selvom hun ikke vil gå så langt som til at sige, at hun har tilgivet ham.
Kunne mærke kulden
Lars Fiala kunne godt mærke kulden fra hans offers familie under retssagen.
- De sad jo og stirrede stift på mig. Så hver gang jeg kiggede ned, stirrede de stift på mig, og det kan man jo godt mærke. Det var vigtigt for mig at vise dem, at jeg godt forstod, at de var kede af det. Jeg håber også, at de en dag forstår, hvor ked af det, jeg er, siger Lars Fiala, der dog kan mærke, at ulykken er ved at komme lidt mere på afstand.
- Følelsesmæssigt går det en lille smule bedre. Jeg kan bedre tackle en hverdag i dag end før retssagen. Men hver gang jeg har fem minutter så vandrer tankerne hen på ulykken, hvad der er sket, og hvad der kan være sket. Og det tror jeg, det vil blive ved med, siger han.
B.T. har uden held forsøgt at komme i kontakt med Lars Fiala i forbindelse med denne artikel.
