Larry Flynt annoncerer i øjeblikket efter en dobbeltgænger til republikanernes vicepræsidentkandidat, der kan give den gas på lagnerne i en ny film

Pornokongen Larry Flynt har sat alle sejl ind for at finde en dobbeltgænger til vicepræsidentkandidaten Sarah Palin, så der kan komme flere penge i kassen i hans filmselskab.

Scorer 15.000 på porno
Knap 15.000 kroner kan dobbeltgængeren se frem til, hvis hun har lyst til at give den gas på lagnerne som hovedperson i pornogigantens næste film.

Flere steder på nettet kan man finde annoncer for jobbet som dobbeltgænger. Man skal dog være hurtig, hvis man drømmer om hovedrollen i filmen - den skal nemlig skydes inden for de næste 10 dage.

Larry Flynts talsmand bekræfter planerne om den nye film overfor New York Daily News.