De bevæbnede røvere, der søndag morgen pløjede en gummiged gennem en værdihåndteringsvirksomhed i Brøndby, slap formentlig væk med et meget stort millionbeløb. Flere biler efterlyses.

Bevæbnede røvere har natten til søndag gennemført et næsten ufatteligt gennemtænkt kup mod en værdi-håndterings-virksomhed i Brøndby.

SE VIDEO HER

Røverne brugte en gummiged til at komme ind i virksomhedens lokaler og stak senere af i tre mørke biler biler. De to er af modellen sedan, mens den tredje bil mangler et signalement. Men politiet er på noget nær bar bund i sagen:

- De har gennemført røveriet i nattens mulm og mørke, og der er ikke nogen vidner i sådan et industriområdet på det tidspunkt. Og vi aner ikke, hvor meget de har fået med sig, siger efterforskningsleder Carsten Jansson til TV2 News.

De snedige røvere, der på gernningsstedet var mellem fire og seks personer, brød først ind hos en nabovirksomhed - og derfra væltede de muren ind til Dansk Værdihåndtering, hvor cirka 10 medarbejdere var på arbejde.

De skræmte og nu chokerede medarbejdere flygtede fra stedet, og herefter havde røverne adgang til store tasker med penge. Udover den håndfuld røvere, som udførte kuppet har der sandsynligvis været en række hjælpere.

For at undgå at politiet kunne komme frem til gerningsstedet, var der nemlig spredt partisansøm flere steder i københavnsområdet og cirka 10 stjålne skraldebiler blev sat i brand og placeret strategiske steder. På den måde havde røverne bedre tid til at gennemføre og komme væk fra det opsigtsvækkende røveri.

- Vi kender ikke beløbsstørrelsen endnu, men der er formentlig tale om et meget stort millionbeløb, siger Bent Isager til Ritzau og oplyser, at røveriet kun varede få minutter.

Meget mere herunder

Minder om tidligere gigant-røveri
Politiet modtog alarmen klokken 04:30, men søndag aften var der kun sparsomme oplysninger om hændelses-forløbet, og det var heller ikke oplyst, hvor mange penge røverne var stukket af med.

SE VIDEO HER

Men der er angiveligt tale om enorme summer, og der er flere ligheder mellem søndagens røveri og gigantrøveriet som en anden værdihåndteringsvirksomhed, Loomis, var udsat for natten til tirsdag den 1. april i år. Her slap ukendte røvere væk med ikke mindre end 62 millioner kroner.

Ved Loomis-røveriet kørte en håndfuld gerningsmænd gennem muren til pengeoptællingscentralen, greb sække fulde af kontanter og forsvandt i mørke biler på udenlandske nummerplader.

Ligesom dengang spredte gerningsmændene ved røveriet søndag morgen partisansøm flere steder - ikke bare i nærheden af gerningsstedet, men også på blandt andet Valby Bakke og i Vallensbæk. Formålet var, at punktere politiets biler.

Biler sat i brand Søndag blev flere biler efterfølgende sat i brand på blandt andet Amagermotorvejen og Holbækmotorvejen ved Folehaven. Først på eftermiddagen fandt politiet en udbrændt, sort bil, der kan være en af røvernes flugtbiler.

Brændvæsenet var så småt begyndt at undersøge de udbrændte skraldebiler ud på formiddagen, men af frygt for eksplosioner lod man enkelte biler brænde ud inden, man foretog yderligere undersøgelser.

SE VIDEO HER

Politiet har afspærret området omkring Kornmarksvej i Brøndby, hvor røveriet blev begået og undersøger stedet i håb om at finde spor.

De næste par dage vil efterforskningen forsætte, og politiet har indkaldt medarbejere i Dansk Værdihåndtering, som var på arbejde, da røveriet fandt sted. De kan have oplysninger, som kan lede politiet på sporet af røverne.

Røveriets omfang og den planlægning, som har været meget nøjagtigt betyder, at der sandsynligvis har været mange kriminelle om at gennemføre det kuppet.

Dansk Værdihåndtering er hvert år i kontakt med op mod 30 milliarder kroner i kontanter. Virksomheden arbejder blandt andet for en række danske supermarkeder. Men hvor mange penge, der søndag morgen lå gemt bag virksomhedens mure vides ikke.

Politiet efterlyste ved 11:30-tiden to mørke biler. Den ene er angiveligt kørt mod Ishøj, mens den anden er kørt i vestlig retning af Holbækmotorvejen. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på 43861448.

SE VIDEO HER