Kvinder står i kø for at få lov til at afprøve en pille, der kan give mere lyst til sex

DEBAT: ER DER BRUG FOR EN SEXPILLE TIL KVINDER?

Rigshospitalet bliver bestormet af kvinder, der vil være med til at teste pillen, der kan give dem sex-lysten tilbage.

Her er lægerne og forskerne i færd med at afprøve en lystpille, der er udviklet af medicinal-giganten Pfitzer og interessen for forsøgene er stor.

Det skyldes, at hver femte danske kvinde kæmper med med ringe, eller ingen lyst til sex. Det viser en ny undersøgelse.

- Den enorme interesse for lystpillen er virkelig kommet bag på os. Det viser med al tydelighed, at manglende lyst hos kvinder er et problem, vi bør tage meget alvorligt. Rigtig mange kvinder ønsker at ændre på deres situation, siger læge og seksualforsker Annamaria Giraldi, sexologisk klinik på Rigshospitalet til B.T.

Pillen påvirker signalmolekyler centralt i kvinders hjerner og skulle kunne fremme både lysten og evnen til at blive seksuelt ophidset.

Læs i B.T fredag, hvorfor kvinders sexlyst ryger i bund.