Hvis ikke Sussis veninde Åse i tidernes morgen havde givet Leo en lussing, var Danmark aldrig blevet beriget med Sussi og Leos musik. Desuden hjalp Leos fætter til, da Leo forførte Sussi i Løkkens klitter. Deres overbevisning om de flyvende tallerkener gav dem noget at snakke om. Sussi og Leo er begge født 1955

Hvis ikke Sussis veninde Åse i tidernes morgen havde givet Leo en lussing, var Danmark aldrig blevet beriget med Sussi og Leos musik. Desuden hjalp Leos fætter til, da Leo forførte Sussi i Løkkens klitter. Deres overbevisning om de flyvende tallerkener gav dem noget at snakke om. Sussi og Leo er begge født 1955

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Så ku’ han lære det!
14 år: Sussi: I 8. klasse var Leo den nye elev i min klasse på Saltum centralskole, og han spillede i det lille orkester Starfighters. Jeg ville gerne være med i bandet, men turde ikke selv spørge, så jeg fik min veninde Åse til det.

Men Leo svarede hende: 'Nej, vi vil fan’me ikke ha’ tøser med i bandet'. Så blev Åse vred - sådan var hun tit dengang - og stak ham en lussing. Så turde Leo ikke sige andet end: 'Det må vi så prøv'. Hvis ikke Åse havde gjort det, så var Danmark blevet forskånet for vores musik - jeg mener: ikke beriget med vores musik.

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Leo slog til i klitterne
15 år: Sussi: Leo og jeg fandt ud af, at vi snakkede utroligt godt sammen. En dag skulle vi til Løkken, for der var tivoli, og Leos grandfætter var med. I løbet af aftenen tog vi ned på stranden, og så skete det: Leo fi k sin grandfætter til at holde vagt, mens vi gik op i klitterne og lå og kyssede hinanden for første gang.

Vi var begge 15 og det var meget sødt. Det skete nøjagtigt den 18. juli 1971, for vi blev forlovet to år senere og i øvrigt gift, da vi var 26 år. Vi havde begge haft kærester før. Jeg husker især Torben, som jeg kyssede lidt med. Han arbejdede på min mors og fars campingplads 'Jambo Vesterhav'. Han var 18 år og jeg var kun 13 år og han var generelt meget pigeglad, fandt jeg ud af senere.

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Dårlig mave og gardinbrand
16 år: Sussi: Efter skolen fik jeg job som ung pige i huset i Hjørring hos et par, som var lærerinde og vogmand. Lønnen var 500 kr om måneden.

Værste begivenhed var en dag, hvor jeg havde dårlig mave, og børnene, jeg skulle passe, satte ild til gardinerne. Jeg skulle egentlig på toilettet, men måtte rive gardinerne ned og slukke ilden, der sværtede loftet.

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Frygteligt at blive teenager
16 år: Sussi: At blive teenager? Det var frygteligt. Jeg havde det ikke godt med at blive teenager. Fra jeg var 13 til 23 år, var der ikke nogen, der forstod mig, og jeg forstod ikke et klap af noget som helst.

Men okay – jeg havde det da også sjovt. Jeg faldt for Leo, fordi han var så nem at snakke med. Hvis jeg snakkede med andre, så gloede de bare åndssvagt på mig og tænkte: Hun er sgu da ikke rigtigt klog.

Leo og jeg kunne snakke om alt. Vi vidste begge to, at der er levende væsener ude i rummet. Det tror vi stadig på, og vi har også set flyvende tallerkener sammen. Da vi nu er fast overbevist om, at der er liv ude i rummet, så kigger vi ikke efter UFO’er længere, vi er begge medlemmer af en ufoklub.

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Sussi og Leo som duo
15 år Efter bandet 'Starfighters' begyndte vi at spille alene, og Leos far var vores manager og gratis chauffør. Vi fik den fyrstelige løn af 200-400 kr. pr. aften. Første job var en konfirmation i Løkken.

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Forlovelse med grillkylling
17 år: Sussi: Vores forlovelse foregik i Løkken, men det gik ikke særligt heldigt. Jeg arbejdede som ung pige i huset og havde lagt rigtigt mange penge til side. 500 kr! Vi drømte om alt det fine med en rejecocktail, en god bøf og efterret, som man jo ikke fik hver dag.

Bordet var bestilt i god tid på Strandpavillonen i Løkken midt i højsæsonen. Men da vi kom, var der dækket til fire personer, og vi var kun os to. Ikke ret gamle, og vi så ikke ud som nogle, der burde gå i byen alene.

Tjenerne kom ikke hen til os, før jeg pakkede to af tallerkenerne sammen. Så spurgte de, hvornår de andre kom, for vi måtte ikke optage et helt bord kun to personer. Så blev Leo sur og vi gik i protest. Klokken var nu halv ni, vi var godt sultne og der var optaget på alle restauranter

Så jeg ringede til Strandpavillonens chef, og han undskyldte og bad os komme igen. Men køkkenet var nu lukket, så vores aftensmad kom til at bestå af en grillkylling til halv pris fra pølsevognen. Nu kunne tjenerne give os en sodavand til. Og bagefter bad jeg om en firedobbelt hvid Heering, og så kom Leos far heldigvis og hentede os. Den aften glemmer vi aldrig.

Teenagefotos: Lussing bragte Sussi og Leo sammen

Idoler:
Bl.a. Keld og the Donkeys og Suzi Quattro.

Både Sissi og Leo var nogle læseheste. Leo har læst samtlige Zorro-bøger, og Sussi læste Puk-bøgerne.