Ahmed, Muhammed og Ibrahim bliver dømt for mere kriminalitet end Ole, Dennis og Lars. Ny undersøgelse fra Danmarks Statistik konkluderer, at kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere fortsat er forholdsmæssigt højere end for mænd med dansk baggrund.
Danmarks Statistik har undersøgt afgørelser om overtrædelser af al kriminalitet i 2006. Det vil sige for eksempel sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, indbrud, hærværk, brandstiftelse, forbrydelse mod offentlige myndigheder, spirituskørsel, våbenloven.Umiddelbart viser undersøgelsen, at kriminaliteten for mandlige indvarere og efterkommere samlet set var henholdsvis 31 pct og 92 pct højere end kriminaliteten for alle mænd i befolkningen under ét.
Når det gælder voldsforbrydelser, var kriminalitetsniveauet i 2005 42 pct. højere end for etnisk danske mænd, i 2006 var det steget til 58 pct.
For ejendomsforbrydelser som foreksempel hærværk, tyveri og røveri steg kriminalitetsniveauet fra 113 i 2000 til 133 i 2006, mens det vor danske mænd var svagt faldende.
Scroll ned og læs mere
Statistikken mangler nuancer
Det er farligt udelukkende at konkludere udfra statistikken, mener krimonolog Anita Rönneling fra Det kriminalpræventive Råd.
- Man er nødt til at kigge i detaljerne bag statistikken for at finde en forklaring. Undersøgelsen viser ikke nødvendigvis at indvandrere eller efterkommere er mere kriminelle end andre. Den viser blot, at de forholdsmæssigt er blevet dømt flere gange end andre, mener Anita Rönneling.
Hun peger på, at det for eksempel ikke fremgår om den samme person fremgår af statistikken flere gange. Eller om resultatet skyldes, at der har været øget politisk fokus på kriminalitet blandt indvandrergrupper, som har betydet, at politiet har været mere fokuseret på disse grupper.
- En anden væsentlig ting er , at konflikter med ordensmagten fylder meget i statistikken. Her ved vi, at flere grupper med anden etnisk baggrund har gjort opmærksom på, at de ved flere lejligheder har følt sig forfulgt af ordensmagten.
Anita Rönneling opfordrer til at der bliver sat ressourcer af til at forske i, hvad etnicitet betyder i retssystemet. Både når det gælder mødet med politi, anklager og domstole.
Der foregår forskelsbehandling
Krimonolog Lars Holmberg fra Københavns Universitet er enig med Anita Rönneling. Han har tidligere været med til at dokumentere, at der finder forskelsbehandling sted.
- Britta Kyvsgaard og jeg dokumenterede for et par år siden, at der fandt en vis form for forskelsbehandling sted af indvandrere og efterkommere i retssystemet. Vi kiggede blandt andet på, hvor mange der blev anholdt og efterfølgede sigtet. Samt hvor mange, der blev sigtet og efterfølgende dømt. Forskellen var markant, siger Lars Holmberg.
Han fortæller at lande som for eksempel Sverige, England og USA allerede har erkendt, at der finder forskelsbehandling sted. De er nu gået igang med at kigge på, hvad man kan gøre for at undgå det.
- Det ville være interessant at gøre det samme i Danmark, men det vil være vanskeligt at undersøge. Man ville være nødt til at gå ind og kigge på, hvordan den enkelte oplever mødet med retssystemet.
