B.T. stiller skarpt på kendtes liv i teenageårene. Perioden, hvor alting kan ske, og hvor alting skal ske. Nogle vil meget gerne glemme tiden mens andre lever som teenagere hele deres liv. I denne uge TV2s Cecilie Beck, aktuel med sundhedsmagasinet Praxis

B.T. stiller skarpt på kendtes liv i teenageårene. Perioden, hvor alting kan ske, og hvor alting skal ske. Nogle vil meget gerne glemme tiden mens andre lever som teenagere hele deres liv. I denne uge TV2s Cecilie Beck, aktuel med sundhedsmagasinet Praxis

Cecilie Becks teenagefotos: Min søster og jeg delte drengene

Cecilie Beck var teenager fra 1983-1990. Hun var en rigtig vild drengepige, vild med punk, heavyrock og fysik, lagde kæresterne på køl og røg som en skorsten. En dag kunne hun dog smide brillerne og få kontaktlinser, og det var en stor begivenhed.

Men hendes liv indeholder også en tragedie. For hendes lillebror Mathias døde i en motorcykelulykke, og det kom til at påvirke Cecilie for livet.

1984

Her står jeg sammen med bl. a. min mor og mine to yngre brødre. Min ene bror Mathias døde allerede som 17-årig i en motorcykelulykke. Man kan også se på hans bukser, at han var en vild dreng med benzin i blodet. Det er svært at tale om min lillebror. Jeg savner ham stadig. Min anden bror, Mikkel, arbejder som journalist. Yderst til højre står Kaj, som var en rigtigt rar landsbytosse, der hvor vi boede på Horsens-Vejle-egnen.

Cecilie Becks teenagefotos: Min søster og jeg delte drengene

1985
15 år. Her er jeg kommet op i 2. G og har adopteret den lidt punkede stil og der er også kommet lidt heavy rock indover. Jeg begyndte at høre Sex Pistols og Metallica. I håret havde jeg flettet noget hurlumhej, og jeg havde en masse armbånd på.

Cigaretter? Jeg røg som en skorsten. Her Marlboro, som jeg havde fået fra udlandet. Min mor var ikke begejstret, men i dag er jeg dog holdt op og er kun festryger.

Cecilie Becks teenagefotos: Min søster og jeg delte drengene

1988
Her er jeg 18 år gammel og filmer ved min mormor og morfars guldbryllup. Det var fantastisk at få kontaktlinser og slippe for brillerne. Fuldstændigt. Jeg ser dårligt uden briller har styrke minus seks, og dét, at jeg ikke havde det indskrænkede synsfelt, var jo helt vildt for mig. Jeg kunne kigge alle vegne! Og rent forfængelighedsmæssigt var jeg eddermaneme glad for at slippe af med dem. Jeg var lige blevet student og var flyttet til den kæmpestore og overvældende by Århus.

Nu kunne jeg høre musik, gå i byen, biografen og alt muligt andet, man ikke kunne gøre ude på landet. Og jeg fik nye venner. Nu ville jeg læse fysik og kemi.

Cecilie Becks teenagefotos: Min søster og jeg delte drengene

1983
Min første rigtige kæreste fik jeg i 1. G. Jeg havde også en i niende klasse, men jeg kunne ikke rigtigt håndtere det, fordi man skulle ses flere gange om ugen, så jeg var nødt til at afslutte det. Det var for meget.

Som kærester tog vi hjem til hinanden, drak the, hørte musik, snakkede og sådan noget. Vi boede så langt fra hinanden, at vi også sov sammen. Så det var næsten lige som med nogle veninder. Om drengene løb efter mig? Både og. Der var selvfølgelig nogle, der var interesseret i en, men dem var man ikke interesseret i. Man var mere interesseret i dem, der ikke var interesseret. Typisk.

Cecilie Becks teenagefotos: Min søster og jeg delte drengene

1989
Som 19-årig sidder jeg her med min søster. Vi har altid været virkelig tæt forbundne til trods for at vi har fire år imellem os. Også mens vi havde kærester, boede vi sammen. Vi har aldrig haft samme smag med drenge, så vi var gode til at dele dem mellem os. Hun hedder Katrine og er informationsmedarbejder på det Fri Gymnasium i dag.

Til gymnasiefesterne drak jeg ikke meget - måske tre-fire øl på en aften - mest fordi jeg ikke havde råd. I Århus begyndte vi at drikke og boede i kollektiver. Nogle gange var man fem-seks stykker, der vågnede og havde tømmermænd sammen. Det var skidehyggeligt. Min søster og jeg boede på Frederiks Alle og gik i byen i Vestergade 58. På et tidspunkt arbejdede jeg i en nattekiosk i Vestergade i Århus, hvor der var totalt gang i den, og man solgte ulovligt øl, pølser og pitabrød. Den havde åbent til kl. 6 om morgenen, så det endte altid med, at alle vennerne var samlet dernede.

Cecilie Becks teenagefotos: Min søster og jeg delte drengene

1984
Her er jeg lige fyldt 14 år og var allerede kommet i gymnasiet i Tørring i Jylland, for jeg startede i skolen som fem-årig. Jeg var på nogle måder en rigtig drengepige, der kravlede i træer og legede vilbasselege. Og så konkurrerede jeg med drengene i skolen i drengefagene fysik og kemi.

Selv om jeg ikke så sådan ud, så skræmte jeg nok drengene lidt. Dengang hørte jeg AC/DC - og det gør jeg også stadig, når der er fest. Jeg tror, jeg var meget sød og en lille smule naiv. Men det er vel sådan med naivitet, at den går fløjten uanset, hvad man laver. I dag kan jeg stadig være naiv rent menneskeligt.