Marie overraskede alle, da hun holdt tale i Tønder.

Pludselig rejste hun sig, og gik nærmest scenevant op på talerstolen, og startede med at tale dansk

Det foregik ved middagstid på Tønder Rådhus. - Hr. Borgmester. Mine damer og herrer. Jeg taler endnu ikke dansk, men takker meget for gaven, sagde hun. Marie fortsatte så på engelsk med at takke for den varme modtagelse, som hun og hendes kommende mand havde fået af kommunen, og omtalte Tønder som sin nye hjemlige base, hvor hun allerede føler, hun hører til. Marie sluttede sin tale med på dansk at sige:

- Vi ses på lørdag. Prins Joachim så stolt på sin kommende kone. Scroll ned og læs meget mere

Marie nervøs
Da parret forlod Rådhuset, spurgte B.T. om også hun var nervøs for lørdag. - Jo, lidt svarede hun ærligt. Marie så forrygende ud, da hun kom til Tønder Rådhus, iført en sød sommernederdel med hvidt, gråt og sort, sandfarvet og sort mønster. Hertil havde hun en klædelig enkelt sandfarvet T-shirt i lækker silkekvalitet. Jakken i sort var yderst fransk med en knapeffekt i ryggen. Glad så Marie også ud, da Tønder kor sang en kærligheedssang for hende og Joachim ovenikøbet på fransk 'Belle, qui tiens ma vie'. 'Du, som mig tryllebinder'. Når Joachim og Marie to dage før deres bryllup ankom til Tønder Rådhus var det for officielt at modtage kommunens gave. Tre kærlighedsbænke. Men dem har de nu allerede kunnet smugprøve. For de blev opstillet i mandags. Torsdag fik de så også et billede af bænkene, hvor der er plads til hele familien, også de to prinser Nikolai og Felix, og hvem storken ellers måtte komme med på et senere tidspunkt.

SE FLERE BILLEDER AF MARIE PÅ TALERSTOLEN HER Bænkene og opstillingen i slotshaven betyder meget for prins Joachim. De står nemlig på en terasse , som kommunen også har anlagt, og den er omkranset af en hesteskoformet jordvold med en række lindetræer, som Joachim fik som den sidste fødselsdagsgave af sin nu afdøde mormor, dronning Ingrid. Borgmester Vagn Therkel Pedersen lagde i sin tale heller ikke skjul på, hvor glade og stolte man er over, at parret hat valgt at lade sig vie i Møgeltønder. Historisk er det det første kongelige bryllup på de kanter. - Jeg ved med sikkerhed, at De vil blive modtaget af lokalsamfundet ikke alene med respekt og anerkendelse, men også med åbenhed varme og hengivenhed. Det var hans barnebarn Mira, på otte år der overrakte blomsterbuketten. For hende var oplevelosen stor. - Det er det største jeg har prøvet, og dernæst kommer to rejser, hvor jeg har været i Australien, fortalte hun. Prins Joachim så hele vejen bare glad og lykkelig ud. Han er pærestolt af sin kommende kone, og lo med, da hun af borgmesteren fik forevist, hvordan han første gang som 10-årig indskrev sig i kommunensw gæstebog sammen med sine forældre og bror.