En gyser, hver gang vi måtte gå fra hinanden
Det var absolut kærlighed ved første øjekast, da kronprins Frederik for første gang – helt tilfældigt – ramlede ind i Mary Donaldson på baren Slipp Inn i Sydney den 16. september 2000.I portrætbogen 'Frederik - kronprins af Danmark, der udkom lørdag, beskriver han for første gang sine inderste følelser i forbindelse med kærlighedsmødet:
- Jeg følte virkelig, at det var en soulmate. Jeg var draget af Mary på alle fronter. Det var fantastisk. Indledningen var lidt hemmelighedsfuld, men meget smuk. Hvis man skal visualisere det, var det nærmest som et sommerlandskab i måneskin.
Stillestående vand i en lille sø – stemningsfuld – der er en overflade, men også en dybde. Harmoni og ro og masser af venlighed og skønhed. Det er som at beskrive et landskab badet i månelys. Det er sådan, jeg husker hende fra det første møde, og det bliver bedre og bedre, smukkere og smukkere, siger Kronprinsen med svømmende øjne.
Ømhed i blikket
Den dag i dag har han stadig en stor ømhed i blikket, der ikke efterlader nogen tvivl om, at han stadig er helt besat af sin Mary.
Han var ellers ikke i sit livs allerbedste score-form i de dage, hvor de mødtes:
- Jeg havde jetlag, og jeg var virkelig brændt ud efter at være blevet færdig med en krævende pilotuddannelse derhjemme.
Prinsen lod sig dog lokke med ud i Sydneys natteliv af sine festglade græske fætre, som først skulle møde nogle fætre og kusiner, og senere ville nogle lokale støde til den improviserede fest. Mary var en af dem.
Allerede næste dag efter alt for få timers søvn følte Frederik, at han måtte kontakte Mary igen. Afprøve, om det bare var en sjov aften i byen eller mere end det.
Der var noget i luften. . .
- Jeg ringede først. Der var noget specielt ved den pige, følte jeg, og hun var heller ikke afvisende, da jeg ringede. Så mødtes vi faktisk flere gange under De Olympiske Lege og lærte hinanden bedre og bedre at kende, siger han.
- Det var enormt godt, at pressen ikke opdagede noget, og at vores forelskelse kunne udvikle sig. Der var jo forhindringer nok i forvejen, ikke mindst afstanden. Men det år, der gik, inden vi besluttede, at der skulle ske noget radikalt, havde vi for os selv.
Hårdt at savne
- Det var spændende og en virkelig god prøve på, om vi ville hinanden. Der gik flere måneder mellem hver gang, vi mødtes. Det var hårdt. Det var virkelig hårdt at leve med det savn. siger han og tænker tilbage på møder på hemmelige steder i skiftevis Australien eller Frankrig:
- Så fornyede vi den der lykke, glæde og kærlighed og meget mere. Og så skiltes vi, og det var forfærdeligt at rejse væk fra hinanden igen. Det var virkelig en gyser. Men det var også en god prøve på vores kærlighed, fortæller Kronprinsen.
Friede i Rom
- Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville fri til Mary i Rom og havde også organiseret en forlovelsesring og sikret mig, at jeg kunne være alene med hende. Det lykkedes bare til fulde. Ikke fordi jeg ville på knæ, men det gjorde jeg, det er den rigtige måde at gøre det på. Og så sagde jeg bare:
- Du kan ikke sige nej, du må ikke sige nej, du bliver nødt til at sige ja. Og så sagde hun ja, og det var dejligt og lykkeligt. Vi var lykkelige og bare os to, slutter Frederik og tilføjer, at frieret foregik på engelsk.
