Han har været næsten usynlig i det sidste år. Læs her, hvad popstjernen har foretaget sig.

Det har ikke været meget, verden har set til popstjernen Robbie Williams, siden han afsluttede sin store verndens-turné i slutningen af 2006 efter 59 koncerter i træk.

Og det er der en meget speciel årsag til - han er nemlig dykket ned i en helt anden verden og er blevet besat af ufoer.

- Jeg har brugt ret meget tid til at sidde hjemme foran internettet på sider som Abovetopsecret.com, siger Robbie Williams til den engelske avis The Guardian.

En journalist fra avisen har mødt Robbie Williams på en ufo-tur til Nevada-ørkenen i USA, hvor han skal møde nogle folk, der påstår, de er blevet bortført af aliens.

- Der skulle endda komme en hel familie, der er blevet bortført, fortæller den tidligere Take That-stjerne begejstret.

Scroll ned og læs mere

Ingen plade på vej
Robbie Williams er en særdeles populær herre, men ifølge The Guardian ligner han ikke længere den stjerne, han var for bare 16 måneder siden - nu har han anlagt sig et vildt fuldskæg.

På ufo-turen i Nevada hører Robbie Williams på en kvinde fortælle om sin søn, der blev bortfært af aliens, som udførte forsøg på ham.

- Jeg tror, at alt, hun fortæller, er sandt, siger Robbie Williams, der efter damens foredrag køber hendes bog og 15 ufo-dvd'er.

Robbie Williams har ifølge sit pladeselskab EMI ingen planer om at udgive en nye plade i 2008, selvom han har skrevet lidt på nogle sange. Men det meste af tiden, går altså også med at jagte ufoer og se ufo-videoer sammen med kæresten, skuespilleren Ayda Fields.

Ifølge The Guardian overvejer sangeren at blive officiel talsmand for en ufo-foreningen - for at sprede budskabet. Og han har tidligere i et interview sagt, at han har stået ansigt til ansigt med hele tre aliens.