Modstandsmand Gunnar Dyrberg går i rette med instruktøren bag 'Flammen & Citronen'. De to titel-rollers tidligere kampfæller mener, at filmen fordrejer virkeligheden.

På rekordtid har biografhittet 'Flammen & Citronen' trukket mere end en kvart million danskere i biografen. Filmen har dog samtidig givet anledning til heftig debat om, hvor meget fup og fiktion der er blandet ind i historien om de to virkelige modstandsfolk.

Tidligere har pårørende til Flammen kritiseret filmen for ringe dokumentation, og nu melder også en tidligere kampfælle til de to helte sig i koret.

- Filmen giver et godt billede af baggrunden for det, vi lavede. For det VAR virkelig risikabelt. Men det der skete, var i virkeligheden så spændende, at det ikke er nødvendigt at digte noget.

- Jeg kan ikke forstå det, siger 86-årige Gunnar Dyrberg, der arbejdede tæt sammen med Flammen, Bent Fauerschou Hviid, og Citronen, Jørgen Haagen Schmith.

Instruktøren af filmen, Ole Christian Madsen, ønsker ikke at deltage i en krig på ord. Han understreger dog, at filmen aldrig har foregivet at være den endegyldige sandhed om Flammen og Citronen.

- Når det er sagt, er det en film, der er researchet meget, meget grundigt. Vi har fundet dokumenter og spor, som ingen andre har fundet frem til. Det er ikke bare grebet ud af den blå luft, forklarer han.

Her på siderne kan du se, hvilke punkter i filmen de to er uenige om, og hvor Ole Christian Madsen har pyntet på virkeligheden.

Scroll ned og se, hvor de to er enige og uenige

Ingen bestilte likvideringer
Peter Mygind spiller rollen som den ledende modstandsmand Winther – baseret på visumdirektør Vilhelm Leifer. I filmen giver han ordrer til Flammen og Citronen.

Gunnar Dyrberg:

- Det er ikke korrekt. Flammen fik ikke ordrer fra nogen – det var der ingen af os der gjorde. I filmen skælder Winther Flammen ud, fordi han ikke lystrer. Det har intet med virkeligheden gøre. Hvis en velorienteret kilde fortalte om en stikker, bestemte vi selv, om den pågældende var så farlig, at han skulle likvideres.

Ole Christian Madsen:

- Inden Winther i 1944 flygtede til Stockholm, fik Flammen en liste med navne på folk, der skulle likvideres. Senere i Stockholm havde Flammen igen et møde med Winther hvor 'ordren' blev gentaget.

Overdrevne Flamme-drab
I filmen likviderer Flammen en lang række stikkere.

Gunnar Dyrberg:

- Der bliver givet indtryk af, at der var tale om næsten daglige likvideringer. Men Flammen var 'kun' med til syv drab over en periode på otte måneder.

Ole Christian Madsen:

- Efter Flammens død tillagde Gestapo ham og hans gruppe at stå bag 150 politiske mord. Det er en af grundene til hans meget mytiske likvideringsstatus. Der er næppe nogen, der kender det præcise antal – jeg har hørt tal fra 14 og helt op til 42. Når jeg regner sammen via mine kilder, ender vi på 11.

'Fædrelandet' - noget pjat
Når modstandsfolkene mødes bliver der i filmen skålet og sagt farvel med ordet: 'Fædrelandet'

Gunnar Dyrberg: - Det er det rene pjat. Selvfølgelig gjorde vi, hvad vi gjorde, for Danmarks skyld. Vi brød os dog ikke om at sige sådan noget højt – det ville lyde højrøvet. Vi holdt heller ikke møder på offentlige steder – vi var jo ikke interesseret i at omkomme.

Ole Christian Madsen:

- Nogle gange blev der sagt 'For Danmark', men jeg ved godt, at det ikke er dækkende for, hvordan man tog afsked. Jeg valgte at gøre det for at få et ritual omkring det. Modstandsfolkene mødtes dog af og til på en bestemt beværtning til festivitas – et sted der også kom tyskere.

De rigtig barske cyklede da
På vej til en række aktioner benytter Flammen og Citronen sig af biler som transportmiddel.

Gunnar Dyrberg: - I virkeligheden cyklede vi jo – det var farligt at køre rundt i bil. Kun læger og Gestapo-folk gjorde det. Men jeg forstår godt, at de ikke lader de barske folk køre rundt på cykel – det ville være fuldstændig latterligt at vise på film.

Ole Christian Madsen: - Flammen og Citronen kørte temmelig meget i bil, fordi de var ude på mange specialaktioner. Men selvfølgelig var der da også tidspunkter, hvor de ikke gjorde det.

Kun Citronen havde uniform
Flammen og Citronen kører på et tidspunkt af sted klædt i politiuniformer, da tyskerne pludselig anholder dem.

Gunnar Dyrberg: - Det er rigtigt, at Citronen blev stoppet i en bil i politiuniform, men Flammen var slet ikke med. Det var i stedet Flammens vært, Helmer Bomhoff, som sad ved siden af – uden uniform. Derfor kunne Bomhoff også liste væk i forvirringen, da Citronen forsøgte at flygte.

Ole Christian Madsen:

- Gunnar har ret. Flammen og Citronen lavede også aktioner hver for sig. Jeg har gjort det for at forstærke deres skæbnefællesskab og skildre det følgeskab i liv og død, de havde.

Pistol eller giftpille
Da Flammen opdages af tyskerne, løber han ned i en kælder. Foran ham ligger tre pistoler, men han beslutter sig for at tage en giftpille.

Gunnar Dyrberg:

- I virkeligheden løb han op ovenpå i huset. Han tog gift, da han indså, at han ingen chancer havde. Han var helt ubevæbnet, fordi han havde lagt alle sine våben hos Citronen i Århus.

Ole Christian Madsen:

- Jeg har ladet Flammen have tre pistoler, fordi det slutter ringen fra starten af filmen. Det samme med kælderen, som er et sted, man i filmen forbinder med følelser.