44-årige Dan Rachlin skal være vært for ny dansk 80’er musikkanal.

Efter at radiokanalen SkyRadio måtte lukke og slukke i slutningen af 2005 har musikværten Dan Rachlin måttet leve et liv udenfor rampelyset. Men ikke meget længere ifølge B.T’s seneste oplysninger.

Det ser nu ud til, at han fremover skal prøve kræfter med en dansk udgave af MTV’s musikkanal VH1, der henvender sig til det ældre MTV-publikum med fokus på musik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Sidste gang man kunne høre Rachlin i æteren var på hedengagne Skyradio som morgenvært på programmet 'Dyneløfterne'. En radiokanal som sank til bunds med Dan Rachlin om bord blot to år senere på grund af et gigantisk underskud. Siden har Rachlins talent blevet omsat gennem selskabet 'Firser DJ', hvor han det seneste år har været discjockey ved private arrangementer .

MTV Networks vil på et pressemøde torsdag endeligt bekræfte deres søsættelse af VH1-kanalen, og deres planer for Dan Rachlin i værtsrollen på musikprogrammerne på kanalen.