Jean Michel Jarre giver to intimkoncerter Danmark.

Meningen med franske Jean Michel Jarres instrumentale synthesizers-musik er bl.a. afslapning. Men fans af mulitimusikeren bør gøre alt andet end slappe af, når billetterne til Jeans to danske koncerter 1. og 10. april på mandag sættes til salg.

I modsætning til sidst i 2002, hvor Jean Michel Jarre spillede for ikke færre end 50.000 danskere uden for Aalborg, bliver der denne gang nemlig kun plads til i alt 3.162 tilskuere.

1. april spiller Jean Michel således i Falkoner Salen i København. Og ni dage senere 10. april går det løs i Kulturcenter Limfjord i Skive.

Sætlisten vil bl.a. bestå af hele Jean Michel Jarres gennembrudsplade 'Oxygene'.

Og for at opnå den helt perfekte gengivelse, som Jarres kritiske fans sætter så stor pris på, medbringer han hele sin samling af gamle analoge synthesizer-keyboards, der blev brugt på de originale indspilninger.

Billetter kan købes fra på mandag klokken 10:00 på Billetnet.dk og telefon 70 15 65 65