Mike Tyson og Evander Holyfield vil mødes i en tredje kamp.

Mike Tyson – ude af fængsel – og med længsel efter at gøre comeback mod sin største rival i karrieren, Evander Holyfield.

Det afslører den 41-årige bokselegende i et sensationelt interview med boxingtalk.com, hvor 45-årige Holyfield erklærer sig klar til at tage udfordringen op.

- Jeg har tævet ham to gange, og jeg er klar til at tæve ham igen, siger Holyfield, der stadig er aktiv trods sin høje alder.

De to boksere mødtes to gange i 1990’erne. Første gang i 1996, hvor Holyfield vandt på teknisk knockout i 11. omgang, og anden gang i 1997, hvor Tyson blev diskvalificeret i tredje runde for at have bidt begge sin modstanders ører til blods.

- En kamp mod Holyfield er det eneste, der kan få mig tilbage i ringen, og det kommer selvfølgelig også an på, hvor mange penge, der er involveret. Men det er en kamp, jeg vil elske, siger Mike Tyson, der, ifølge boxingtalk.com, var i fin form under interviewet.

Tyson lagde handskerne på hylden i 2005, men han vil langt fra være den første bokser, der tager dem på igen.