Det fortsætter indtil søndag, hvor solen varmer landet op igen. Vi kan forvente både sne, isslag, regn og slud.

Den første del af weekenden bliver hundekold. Sne og slud indhyller landet, mens vinden fortsat bider hårdt i kinderne.

- Når man går ude vil det føles som minus 20 grader, men termometret vil ikke vise under minus fire grader, siger vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut, Frank Nielsen.

Den hårde vind vil især ruske op i kystområderne, mens isslag primært vil ramme den sydlige del af landet.

- Det bliver rigtig barskt, understreger meteorologen.

Til gengæld vender vejret op til søndag, hvor solen igen kigger frem og bringer temperaturen op mod de tre til syv graders varme.

Vi kan altså se frem til både hårdt vintervejr først på weekenden og senere tøvejr og regn med lidt sol.

/ritzau/