Den danske landstræner taler åbent ud af posen, når det gælder ambitionerne for EM i januar. Herrelandsholdet er med for at vinde.

- Vi tager afsted med 16 komplette spillere. Derfor skal bronzeholdet nu ændres til et guldhold. Vi går stenhårdt efter guldet, lød meldingen fra landstræneren til B.T.

- Med guld følger også en lille sidegevinst med deltagelse ved næste års OL. det har intet dansk herrelandshold prøvet siden 1984, konstaterer landstræneren.

Wilbeks assistent Peter Bredsdorff-Larsen tror, at udmeldingen om guld-ambitionen kan gøre de danske spillere endnu bedre.

- Jeg tror vores udmelding om guld kan være med til at skærpe spillernes fokus på opgaven, forudser landstrænerens højre hånd.

Danmark spiller sin første kamp ved EM, når holdet den 17. januar møder værtsnationen Norge i Drammen. Der er finale 10 dage senere.