De demente i Pilehuset er glade for Paro.
Det er middag i Pilehuset - et dagcenter for demente. En ergoterapeut dækker bord. Og fjerner en tøjsæl fra spisebordet.Det får en ældre kvinde til straks at rejse sig. Tavst tager hun sælen under armen og går tilbage til sin plads.
I dag har hun brug for Paro. Som den ligger på bordet med hovedet på skrå, kan sælhunden ikke undgå at gøre én blød om hjertet.
Men inden i Paro selv er det ikke et hjerte, der banker. Det er derimod en række komponenter og ledninger.
Paro er en robot.
Klædt i allergi-venlig hvid pels og med store brune øjne.
Robot-sælen Paro bor i Pilehuset i Brønshøj. Og er et tilbud til de demente på linje med fællessang og musik.
I hjernens blindgyder
Som dement kan det være svært at holde rede på sine egne følelser og behov. Når sproget og erindringerne er faret vild i en af hjernens blindgyder.
Med Paro bliver det nogle gange lidt lettere. For eksempel at give omsorg eller at blive trøstet. For sælen holder øjenkontakt og reagerer med lyde og bevægelser på enhver berøring.
Behovet for omsorg og nærhed kunne de gamle også få dækket af levende dyr.
- Men det er svært at finde en kat, der gider sidde på skødet i flere timer ad gangen, og som vil finde sig i at blive prikket på næsen tyve gange, siger Anne Christoffersen, der er ergoterapeut i Pilehuset.
Aer og taler til robotten
Nogle af de ældre ved, at Paro er en robot. Andre ved det ikke. Tilsyneladende er det ikke vigtigt.
Når Fini Schulsinger leger med Paro, tager han den på skødet. Han aer den og taler til den. Som en voksen vil tale til et barn.
For sælen hjælper med at fremkalde en anden form for erindring, end den der lagres i hjernen.
Fysioterapeut Lone Gaedt forklarer det sådan:
- Vi har også hukommelse i kroppen, som bliver vakt af berøring.
For svært demente kan Paro vække minder om tryghed, glæde og ro. Som de siger i Pilehuset: Paro kan være med til at finde tilbage til mennesket bag sygdommen.
