Ifølge B.T.s oplysninger er Brøndby interesseret i Rosenborgs svenske back Mikael Dorsin. Den 26-årige svensker er kontraktfri, efter denne sæson og kan dermed forlade sin norske klub kvit og frit mellem jul og nytår.

Brøndby sender repræsentanter til Norge for at se nærmere på Dorsin, når Rosenborg i weekenden møder Lillestrøm.

- Mikael står med gode kort på hånden som transferfri, og der er interesse for ham både fra Skandinavien og resten af Europa, siger Dorsins agent Per Jonsson til B.T.

- Jeg kan naturligvis ikke kommentere helt specifikt på klubnavne, men Brøndby vil sammen md FC København være de eneste interessante klubber for Mikael i Danmark.