Engelsk magasin roser den danske kron-prinsesse til skyerne.

- Hun har ikke fået det blå blod ind ved fødslen, men når det handler om at vise kongelig sikkerhed og klasse, er kronprinsesse Mary af Danmark bedre end selv den prinsesse, der født ind i rollen.

Sådan skriver det engelske magasin Hello! på sin hjemmeside. De flotte ord kommer efter det brasilianske statsbesøg, hvor Mary stjal opmærksomheden fra alle med sit smukke udseende.

- Der var ingen tvivl om hendes royale skudsmål, skriver bladet videre og roser i sær Marys fantastiske blå aftenkjole, som hun havde på til den store gallamiddag onsdag aften.

Hello Magazine fremhæver også, at selvom Mary har en meget travl kalender, har hun alligevel et meget stort hjerte - her henviser de til Marys nyeste tiltag 'Mary Fonden'.

Hello har to gange kåret Mary til verdens mest elegante og attraktive kvinde.

Se verdens mest perfekte og bedste prinsesse i billedserien til højre.