Den 21-årige angriber Anders Kaagh skifter med øjeblikkelig virkning fra AGF til Thróttur i den næstbedste islandske række.

- Jeg ønsker Anders al mulig held og lykke, og jeg håber, han kan få kickstartet sin karriere ved at score nogle mål. Han er spiller, som har nogle gode spidskompetencer som stærkt hovedspil og fysisk styrke.

- Desværre er de ikke helt kommet til udtryk i AGF, og det håber jeg, de vil komme oppe i Island, siger AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Anders Kaagh nåede at spille 20 kampe og score fire mål for AGF.