Viborg har hentet den svenske Robert Åhman-Persson i svenske AIK Stockholm, hvor han sidste år var med til at vinde sølv.

- Jeg kommer til en god klub i Danmark, hvor jeg har fået et fint indtryk af både trænere og klubben generelt. Og så ser jeg frem til at spille i den danske liga, som er kendt for at spille mere fodbold, end vi er vant til i Sverige, fremhæver Robert Åhman-Persson på Viborgs hjemmeside.

Åhman-Persson kommer til at spille i trøje nummer seks for Viborg, og svenskeren ligger da heller ikke skjul på at sigter efter en fast plads i startopstillingen.

- Jeg er først og fremmest kommet til Viborg for at spille kampe. Jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig endnu mere som fodboldspiller og forhåbentlig være med til at spille Viborg højt op i tabellen, fastslår Robert Åhman-Persson.

Viborg og Åhman-Persson har skrevet en aftale som gælder de næste tre et halvt år.