Bobby Olsen brød fuldstændig sammen, da cykelholdet Team Easy On onsdag på et pressemøde indrømmede, at hele holdet havde dopet sig siden 1984. Propan-gas og kontaktlim startede misbruget.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Doping-lavinen ruller fortsat i cykelsporten. Onsdag eftermiddag måtte Henning, Pim og Bobby krybe til korset og indrømme 24-års dopingmisbrug. Og det selv om holdejer Henning Primdahl blot mener, at hele doping-snakken reelt er 'en fis i en horn-lygte'. Det beretter dr.dk torsdag.

De stolte orange og lyserøde holdfarver på cykelholdet Team Easy On falmede hurtigt onsdag eftermiddag da holdet indrømmede at man siden 1984 havde brugt 72 forskellige dopingstoffer.

- Jeg har taget epo, det var de eneste ord der nåede at komme ud af munden på Team-Easy On´s bjergrytter Bobby Olsen inden han grædende brød sammen og tilstod, at han havde taget Epo for at opnå sin karierres stolte bedrifter.

Lokummet brændte
Holdejer Henning Primdahl tænkte med baggrund i den seneste tids mange doping-afsløringer, at tiden var inde til følge de andre aktøres eksempel.

- Vi har i den grad følt lokummet brænde under os, fortalte en ikke synderlig brød-betynget Hennig Primdahl på det indkaldte pressemøde, men han mente at tiden var moden til at få skeletterne ud af skabet.

- Jeg er oprigtig bange for, at vi på Team Easy On skulle stå her som de sidste, med skægget dybt nede postkassen. Med fingrene i kagedåsen, lød ordene fra holdejeren.

Pim afslørede at holdet har brugt ulovlige stoffer så sent som aftenen før pressemødet, hvor han på en tank-station havde sniffet scooter-benzin.

Dopingindrømmelse del 1


Dopingindrømmelse del 2