Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid har aldrig haft en kæreste, men hun har haft mange bejlere, fortæller hun til B.T. søndag

- Jeg har haft mange bejlere, men spørgsmålet er, om jeg skal have en bejler på den traditionelle måde, hvor en familie kender min familie, og så skal jeg lige lære deres søn at kende, siger Asmaa Abdol-Hamid til B.T. søndag.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun har en forestilling om, hvem den rigtige mand er, svarer Asmaa Abdol-Hamid:

- Nej. Det har jeg ikke. Og dog. Jeg har sagt nej til rigtig mange bejlere, så jeg må have en forestilling om det. Selvfølgelig skal han være muslim, for så har han de samme fundamentale værdier som jeg. Resten er op til ham og hans charme.