'Kunsten at græde i kor' er så sørgelig, at man er nødt til at grine - men latteren stikker i halsen

Filmen har romanens sjove titel 'Kunsten at græde i kor' – og er en sjov film. Men Peter Schønau gør den til meget mere: grusom, pudsig, tragikomisk og grotesk.

Filmens helt store scoop er Jannik Lorenzen i rollen som 11-årige Allan, yngste søn i en 1970er-familie, der står sammen om én ting: at forhindre far i at begå selvmord.

Til det brug puffer Allan af og til 14-årige Sanne (Julie Kolbeck – også i en flot debut) ned på sofaen i stuen til far: Når far har 'psykiske nerver', kan Sanne gøre ham glad igen.

Og når far er glad, så er alle glade - 'og så er vi en helt almindelig familie', konstaterer Allan med barnets logik, naivitet og helt personlige opfattelse af begivenhederne.

Smertelig fortælling
Som i romanen er det Allan, der fortæller - så det bliver mere og mere smerteligt. Med en blanding af uvidenhed og snusfornuft beretter han om dagligdagen i en sønderjysk familie, hvor mor (Hanne Hedelund) har givet op og lukker øjnene - og døren til soveværelset.

Jannik Lorenzen er formidabel - snu og naiv, troskyldig og brutal - som Allan.

I den anden hovedrolle, faderen, boltrer Jesper Asholt sig som ynkeligt skvat/tyran med hang til mindreværd, vredesudbrud og begravelsestaler. 'Kunsten at græde i kor' henviser nemlig til, at far er allermest glad, når hans svulstige begravelsestaler får folk til at stortude.

Kniber det med at få gang i hulkeriet, så har Allan udviklet et særligt talent for at se ulykkelig ud og græde for.

Set fra børnehøjde
Filmen har manuskript af Bo Hr. Hansen efter Erling Jepsens gennembrudsroman.

Det groteske ved filmen er – som i romanen - at fortællingen om blodskam, vold og tvangsfjernelse er anskuet fra børnehøjde.

Filmen har ikke helt romanens forrygende, underspillede humor, men finder sin styrke ved at vise os denne katastrofale familie i en slags 'det er sommer, det er sol, og det er søndag'-stemning.

Resultatet er en foruroligende folkekomedie: Morten Korch + blodskam!

Elskede du 'Mit liv som hund' og 'Angelas aske', vil du virkelig kunne lide 'Kunsten at græde kor'.

Sjældent er en så ussel, dansk barndom blevet skildret med så underspillet, afvæbnende grotesk humor som her. big@bt.dk