Hovedtelefoner der kan fjerne flystøjen, elektronisk dørstopper til det billige hotel i Asien og et kamera, der kan tage billeder uden vand. BT Rejser har samlet fem fede gadgets til ferierejsen.

Elektroniske dørstopper
Nogle dele af verden er mere farlige end andre. De allerbilligste hoteller kan ofte godt være lidt snuskede og her kan du øge din personlige sikkerhed med den elektroniske dørstopper.

Princippet er enkelt: Du klemmer apparatet ind under døren, og forsøger en person at trænge ind på dit værelse, mens du sover, så vil det hyle med en lydstyrke på 100 dB. Der er mere end rigeligt til både at vække dig og skræmme eventuelle tyve væk.

Den elektroniske dørstopper er fundet til kr. 110,- hos www.goplanetgo.co.uk

Fjern flystøjen
Larmen fra de store motorer på vingerne forsvinder hurtigere end isterninerne i flyversjussen med et par Bose Quiet Comfort 2 på ørerne.

For ud over at være et par helt almindelige hovedtelefoner til musik og film på flyet, så vidunderet også indbygget 'Acoustic Noise Cancelling'. Med det system aktiveret sørger avanceret elektronik for at fjerne flystøjen.

Det lyder som en alternativ behandlers sniksnak om virkningen af kinesisk urtemedicin på uhelbredeligt syge, men tro os: Det virker!

Bose Quiet Comfort 2 er fundet til kr. 2295,- hos www.bose.dk.

Vandtæt og stødsikkert kamera
Under havets overflade gemmer sig en besnærende verden med smukke koraller, fiske i alle regnbuens farver og endnu større havdyr.

De minder kan du nu få med hjem med det nye Olympus lommekamera "µ725SW". Bag dette charmerende navn gemmer sig et apparat der er både vandtæt, så du kan tage det med ned på fem meters dybde, og robust, således at du tabe det fra halvanden meters højde, uden det går i stykker. Der er tre gange optisk zoom, danske menuer og 7,1 mio. pixel.

Olympus µ725SW er fundet hos www.photoshop.dk til kr. 2659,-.

Rejseklar el-tandbørste
Bruger du en el-tandbørste derhjemme, så skal dine tænder naturligvis også forkæles med grundig omgang på ferien.

Batteritiden på almindelige el-tandbørser er dog sjældent gode nok til længere ferier, men den nye Oral-B topmodel klarer både de hvide tænder og kommer i en smart rejsetaske. Tandbørsten er gadgetlækker, god for dit tændsæt og perfekt til rejsen.

Braun Oral-B Triumf Professional Care 9500 DLX er fundet hos www.skiftselv.dk til kr. 1095,-.

Schweizerkniv med USB stik
Her er alt, hvad du skal bruge for at overleve på ferierejsen. En ægte schweizerkniv fra Victorinox med alt det traditionelle udstyr, som en neglefil, saks, kuglepen, lommelygte, skruetrækker, men nu også med... tadaa... et USB stik!

Her kan du transportere vigtige dokumenter, som du altid kan have på dig - og samtidig får du også mulighed for at skrælle et æble, åbne en sodavand eller stramme et par skruer med dette lille stykke vidunder-værktøj. Schweizerkniven fås med forskelligt indbygget værktøj og helt op til 1 GB hukommelse.

SwissMemory 128MB er fundet hos www.f-j.dk til kr. 450,-.